Trænerformanden fylder 65
Aalborg-træner og formanden for trænerforeningen, Kaj Westergaard fylder i dag 65 år. Sport har altid fyldt meget i Kaj Westergaards liv, og foruden travsporten har boksning og maratonløb fyldt meget gennem årene.
Han sprang til, da trænerforeningen stod uden formand. Hvis der er noget Kaj Westergaard altid, er garant for, så er det at stille op når sporten har brug for det. Det er således langt fra første gang Kaj Westergaard springer til, når travsporten har brug for det.
Det samme karaktertræk gør sig gældende privat. Sønnen Bo Westergaard nyder stor opbakning fra resten af familien, og ikke mindst fra Kaj Westergaard, som flere gange om ugen tager de ca. 20 minutters kørsel fra bopælen op til sønnike, hvor han hjælper til.

Kaj Westergaard er også en mand med en naturlig autoritet og respekt om sig. Når Aalborg-træneren taler, så lytter man efter og ellers kan man være garanteret på at få lov til at høre for det. Der sidder en skarp tunge på Aalborg-træneren, som bestemt ikke er tabt bag en vogn på den front.
Der er ingen indpakning eller noget filter hos Kaj Westergaard og det gør det fantastisk befriende at være i hans selskab. Der holdes altid en sober, men også direkte tone, så man ikke er i tvivl om, hvad der menes med tingene. En egenskab Kaj Westergaard uden tvivl også får / har stor gavn af som trænerformand.
Når Travet.dk tager telefonen og ringer til Kaj Westergaard, så er det meget ofte med en indledning på samtalen, der handler om maratonløb. Det er svært og følge med dagens fødselar for foruden sin trænervirksomhed, indsatsen hos sønnike, hans virke som trænerformand, så holder kroppen hos Kaj Westergaard fortsat til at løbe det ene maratonløb efter det andet.
Travet.dk vil gerne ønske Kaj Westergaard tillykke med de 65 år, og vi ser frem til at komme til Aalborg-området senere på året.





