Torben Hovgaard – Min søn blev forelsket
Der er fart over feltet hos Familien Hovgaard og søndag morgen er ingen undtagelse. Travet.dk fangede den dygtige hestemand midt i buffeten her til morgen.
Torben Hovgaard kan blive manden i centrum på Charlottenlund Travbane, og i Dansk Trav Derby 2023, er stalden repræsenteret ved to heste. Hero Boom Bay og Harboe formåede begge at kvalificere sig i kampen om det det blå bånd.
Inden vi når så langt, så skal vi runde gårsdagens derbyauktion. Her stod Torben Hovgaard som køber af auktionsnummer 58, og den indleder vi snakken med Torben Hovgaard om.
“Det er min 19-årige søn Nikolaj, der forelskede sig i hoppen lovely Choice. En hoppe efter Wishing Stone og Staro Grenada, indleder Torben Hovgaard.”
Gør en stor indsats

“Nikolaj havde fundet hesten, og kigget den ud inden. Jeg var selvfølgelig med over og kigge på hesten, men det er udelukkende hans projekt.
Han er god til at træne, og han smider mange timer i travsporten på ugebasis. Han står for den daglige træning af Hero Boom Bay, og så fik du lige hevet en solinyhed ud af mig, lyder det grinene gennem telefonen fra Torben Hovgaard.
Det var en fin hest at se på, men det er ikke mit projekt. Jeg står blot som køber på oversigten.
Nikolaj er 19 gammel, uddyber Torben Hovgaard.”
Ingen nerver

Han er kold som en kummefryser, den gode Torben Hovgaard, da Travet.dk spørger ind til spændingsniveauet inden en Derbydag, hvor man har to heste med i hovedløbet.
“Jeg har en fantastisk familie, som sørger for det meste på en løbsdag. Vi gør det her som en familie, og det er netop det der er kernen i alt det her.
Vi er med, og vi skal selvfølgelig tro på tingene. Vi skal håbe på hårdt tempo, og så må vi se hvad der er at skyde med til sidst. Jeg giver aldrig kuskene køreordre, men vi snakker selvfølgelig om tingene.
I forhold til Harboe, så gælder det for hans vedkommende at i skal holde hans temperament nede. Han har jo vist at han godt kan løbe op med dem her, så vi må se hvad der er til sidst.
Vi glæder os til at komme på banen og opleve stemningen, afrunder Torben Hovgaard.”
Foto Ole Hindby og Burt Seeger.





