Torben Hovgaard i stor finale
Travet.dk har i dag talt med Torben Hovgaard efter gårsdagens kvalifikationsløb, hvor Jokes On Me sikrede sig en plads i 3-årsfinalen.
Det var en glad Skive-amatør vi fangede på telefonen.
Til Travet.dk fortæller Torben Hovgaard:
“Han så virkelig godt ud, men desværre blev han kørt ned i sidste sving. Det resulterede i galop, men han kom alligevel videre til finalen på en sjetteplads,” fortæller Torben Hovgaard.
Hesten er norsk og vil derfor få mulighed for at deltage i de store norske løb. Planen er, at han bliver i Norge, indtil de store 3-års løb er overstået.
Det er Kim Pedersen, som træner hesten, mens det er Patrick Larsen, der kører.

Startliste til finalen den 2 August på Biri.
Førstepræmie 300.000 NOK
1. Bully Pepper
2. Elton Rags
3. G.G. Garzon
4. Catchagaga Volo
5. Zero Pepper
6. Bedas Magic
7. Who’s Nest B
8. Jokes on Me
9. Futurity Day
10. Megatron
11. Nonstop Bonanza
12. Who’s Here
Faderen Conlight Ås havde en fin karriere, der bød på en sejr i Svensk Trav Derby, og en femteplads i det svenske Trav Kriterium. Det blev til 3.705.087 skr. i karrieren, og ved hingstekåringen blev Conlight Ås sidenhen vurderet i klasse A.
Hans første årgang er fra 2020.
Der findes mange fine heste på moderens side Cirkus GK. I moderlinjen finder vi amerikanske Lady Katherine, der er mor til 10-Traveren Othello Face, samt 12-traverne Kiss Forever H.C og Make A Wish H.C
Der findes mange fine travere på morsiden, og flere kan givetvis huske 10-Traveren Nantucket, der vandt 26 løb og tjente 3.5 millioner skr.
Hurtig handel.
Jokes On Me havde vi i 2023 på hånden, og sidenhen indgik hesten i en hurtig handel med Torben Hovgaard. Nu er selvsamme klar til en stor finale i Norge.
“Jeg skal have en hest på din salgsmenu i form af Garcon De Meaux, indledte Hovgaard.”
Det er ikke sådan at du står og mangler en åring, nu når jeg har dig på linjen, svarede vi.
“Det står jeg faktisk og gør. Er det en bestemt åring, spurgte Hovgaard ind til.”
Travet.dk oplyser om Jokes On Me, og efter 24 timers betænkningstid vendte Torben Hovgaard tommelfingeren opad.
Sådan kan det gå!
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]







