Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Topdag for fremtidens mand

Han kører med et godt overblik i sulkyen i løbene og Nicklas Korfitsen kunne vinde hele tre gange på Charlottenlund Travbane.

Det startede med amerikanskfødte Whoops Hanover, der kunne vinde for anden gang i karrieren for Nicklas Korfitsen i 1.15,0/2000 m. Auto.

Nicklas Korfitsen vandt for anden gang i år med Ib, der afgjorde i 1.14,5/2000 m. Auto efter løb som første hest i andet spor.

Efter fire andenpladser i træk kunne Fritjof S H vinde efter et afventende løb, og det gjorde den i tiden 1.11,7/1600 m. Auto.

Med de tre sejre har Nicklas Korfitsen vundet fire gange på Charlottenlund Travbane i år, og er dermed godt på vej mod jockeychampionatet.

Nicklas Korfitsen S2 6575

Viser gode evner

Det er svært at finde flere superlativer om Nicklas Korfitsens evner i en sulky. De sidste fire sæsoner er det blevet til mere end 30 sejre om året, og i sidste år toppede det.

Nicklas Korfitsen er dygtig og en af de unge mennesker, som sporten indenfor de kommende år skal hænge hatten på.

Det viser sig også ved at den unge mand i 2020 blev kåret til Årets Komet af Hestesportens Galla.

Nicklas Korfitsen er ikke kun en dygtig kusk, men han har også andre værdifulde egenskaber. En stærk, forståelig taler, og ikke mindst en dygtig formidler.

SEVEN NATION ARMY D2I8341

Det startede med de små heste

Som så mange andre unge mennesker startede Nicklas Korfitsen også sin karriere inden for ponysporten, og det gjorde han også godt.

Det blev til en del sejre for Nicklas Korfitsen, der blandt andet har vundet ponyløb på Bornholms Brand Park.

I den kommende weekend er den unge jockey en blandt mange, der er til start på Musketerdagen på Biocerc Trav Arena i Skive.

Nicklas Korfitsen får travlt i sulkyen i Skive. Det bliver til hele syv køreture og det er blandt andet med Seven Nation Army.

Fotos af Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads