To svenske trænere stopper
I løbet af kortere tid stopper to svenske trænere deres trænervirksomheden, som følge af forskellige ting.
Svante Båth gav besked på sin hjemmeside i morges, men forinden var staldens hesteejere og personale orienteret om beslutningen.
For Båths vedkommende er det hofteproblemer, som gør at han må stoppe sit virke som professionel træner.
“Jeg blev opereret for første gang for 17-18 år siden”, fortæller Svante Båth til Travrondens hjemmeside.
Den svenske træner fortsætter til og med 31. december 2023, hvor stalden dermed endegyldigt lukker og slukker.

Helena Burman stopper også
I går aftes kunne Adrian Kolgjini sejre på Halmstad med Warrior’s Tale, som Helena Burman står for træningen af.
Efter sejren kunne Helena Burman fortælle, at hun også vælger at lukke sin trænerforretning.
Den 1967-fødte Jægersro-træner har blot fire heste tilbage på træningslisten på nuværende tidspunkt.
“Det går ikke at forsørge sig med det”, forklarer Helena Burman til Kanal75 om beslutningen.






