Thomas Sønnichsen – Ny direktør på Lunden
Travet.dk kan i dag afsløre, at Charlottenlund Travbane får ny direktør. Valget er faldet på Thomas Sønnichsen, og nyheden er netop blevet bekræftet af bestyrelsesmedlem Klaus Overskov tirsdag eftermiddag.
Thomas Sønnichsen har tidligere været direktør på Charlottenlund Travbane, hvor han varetog stillingen i år 2000. I denne rolle havde han ansvar for den daglige drift samt udvikling af travbanens aktiviteter og forretningsområder.
Han er for mange en genkendelig stemme eller et velkendt ansigt på TV 2, hvor han gennem årene har leveret nyheder og reportager med professionalisme og troværdighed.
Han har blandt andet været med til at dække flere vinter-OL, haft et face-to-face-interview med selveste Cristiano Ronaldo og spillet en nøglerolle i at bygge TV 2’s E-sport-sending op fra bunden. Med en skarp sans for storytelling og en evne til at spotte de øjeblikke, der virkelig fanger publikum, har han sat sit præg på både traditionelle og moderne sportsformater.
Efter 17 år på TV 2 stoppede Thomas Sønnichsen sidste år på kanalen. Han starter 1. januar 2025 som ny direktør på Charlottenlund Travbane.

To andre spring fra
I en nyhedsmail fra bestyrelsen beskrev man udfordringerne med at finde en ny direktør tilbage i november måned. I medlemsbrevet skrev bestyrelsen, at man har haft dialog med to interesserede personer, der imidlertid sprang fra af flere årsager.
Dem angav Lundens bestyrelse til at være:
- Vi har ikke på nogen måde kunnet matche deres lønkrav, også selvom vi har forsøgt, med nogle præstationsafhængige løntillæg.
- Kandidaterne har selvsagt foretaget research på forskellige forummer, der omhandler både travsporten som helhed og specifikt Lunden.
Deres tilbagemeldinger til os er, at der florerer alt for mange negative historier til, at opgaven som direktør vil være attraktiv.
Vi har intet billedmateriale af Thomas Sønnichen, men man kan se billedmateriale af ham her.
Foto Travet.dk






