Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Thomas kommer Ibrahimovic

Travet.dk har i dag været i kontakt med travtræner Thomas Fischer omkring staldens 4-årige Ibrahimovic.

Ibrahimovic er lillebror til unghestestjernen Griezmann, og nu er hesten inden længe klar til start, fortæller Thomas Fischer overfor Travet.dk.

Ibrahimovic er opkaldt efter den nu tidligere svenske landsholdsspiller i fodbold Zlatan Ibrahimovic som imponerede over en lang årrække i internationale topklubber.

Ibrahimovic har startet to gange i karrieren, hvilket resulterede i sejr, og sidenhen blev det senest til en tredjeplads. En tredjeplads, hvor hesten grundet forkølelse ikke kunne præstere optimalt.

Den veludseende 4-åring er efter hoppen Aniston, og Ens Snapshot.

IBRAHIMOVIC D2I8300 1

Thomas Fischer

“Han var ikke på toppen senest, og han fik af samme årsag en lille pause. Han har sidenhen trænet godt på, og han bliver i dag kørt defensivt rundt.

Han skal lære lidt, og jeg kører derfor også et pænt løb med ham i dag, fortæller Thomas Fischer til Travet.dk.”

Thomas Fischer har aktuelt seks heste på træningslisten.

Thomas Fischer D2I7761

Startede tidligt

Thomas Fischer startede som 8-9-årig med at køre ponytrav på Kvistgårdbanen. Det fortsatte han med til omkring 14-års alderen, hvor de store heste fik hans interesse

Thomas vandt sin første sejr i 1993 med Prins Elli Røg på NFT og vandt yderligere fem løb med denne hest. Efter dette fulgte en del sejre med bl.a. Ravenna (Ruder Konge Pokalen), Roselinde Danner (Texacostjernen for 4-årige hopper), Rapidity og Sophia Loren (Firkløverløb).

Som kronen på værket i hans jockeykarriere blev han den bedstplacerede jockey under 25 år på landsplan, og det gav adgang til EM for Jockeyer, hvor bl.a. Daniel Olsson (Sverige) og Ørvind Helgardal (Norge) deltog. Selv med en smule uheld lykkedes det ham at få bronze.

Fotos af Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads