Tak for samarbejdet, Gerda
Tak for samarbejdet, Gerda
Travet.dk har i de seneste dage haft følhopperne Another C N og Remember C N til salg. Begge heste tilhører Gerda Nielsen, som gennem flere omgange har benyttet vores salgsmenu. Det samarbejde sætter vi stor pris på.
I dag kan vi meddele, at både Another C N og Remember C N er formidlet. Dermed kan vi — ud over løbsheste, ungheste og bedækninger — nu også sætte et flueben ud for formidling af følhopper.

En opgave med klare rammer
Gerda Nielsen arbejder altid med tydelige forventninger og klare retningslinjer. Det gør samarbejdet effektivt og professionelt, og det var også tilfældet i forbindelse med salget af Another C N og Remember C N.
Begge heste skulle videre til et sted, hvor de kunne fortsætte deres karriere som følhopper og samtidig få et trygt og værdigt otium. De skulle ikke “foræres væk”, men placeres korrekt — og det var en præmis, vi naturligvis arbejdede ud fra.
Målrettet opsøgende arbejde
Efter aftale gik vi i gang med en målrettet indsats mod både nye og etablerede opdrættere. Vi kontaktede relevante købere via sms, mail og telefon, opdaterede vores hjemmeside med salgsannoncerne og delte dem i danske og svenske travgrupper på sociale medier. Annoncerne blev også delt på X.
Synligheden gjorde en tydelig forskel. Vi modtog seks konkrete henvendelser, og flere potentielle købere tog direkte kontakt til Gerda, som aftalt. Alle blev henvist korrekt, og processen forløb struktureret og transparent.
Opgaven løst
I dag er der indgået aftale om salg af Remember C N, som fortsætter sin karriere som følhoppe i Jylland. Another C N har ligeledes fundet et nyt hjem, godkendt af Gerda Nielsen.

Sådan gør du
Når du ønsker, at sælge en hest via Travet.dk, skal du fremsende detaljer omkring hesten(e), som bliver brugt i forbindelse med salgsmaterialet på hjemmesiden, ligesom man kender det fra ejendomshandler.
Billedmateriale er også vigtigt. Travet.dk har adgang til billede af heste, der har vundet i Danmark, mens sælger selv skal fremsende billeder på øvrige heste. Et billede gør det også nemmere at finde købere til hesten(e).
Salgsannoncerne bliver udover hjemmesiden, også publiceret på vores sociale medier. Det er X (det tidligere Twitter) samt Facebook, hvor over 16.000 følgere dermed ser annoncerne, når de deles.
Travet.dk har et internationalt netværk, og vi har dokumenteret salg til blandt andet Frankrig, Sverige, Norge, Tyskland og selvfølgelig Danmark. Desuden har tidligere salg ført til banekorder, V75-sejre med mere.














