Syv forskellige på vinderpladsen
Første del af dagens løb er afviklet på Skive. Det blev syv forskellige vinderkuske, inden amatørkuske tager over i anden halvdel af dobbeltarrangementet.
Nicklas Korfitsen åbnede med Mikael T. Hansen-trænede Batman S H (Pearsall Hanover). Parret åbnede i spidsen kort efter start for sidenhen at overlade til Cmynewlollipop.
I opløbet fik Batman S H pladsen via Open Stretch og skød frem til kort, men sikker sejr i 1:15,7/2060 m. Auto foran Shaggy Millpond, mens Cmynewlollipop tog tredjepladsen.
Kasper K. Andersen serverede en større overraskelse med Arne Normann-træende C My Dream (Navy Seal), der kom til at sidde i 3. – 4. par udvendigt undervejs.
Fay S M overlod til Flamboro Downs, inden EasyComeEasyGo sad i spisen. På en god afslutning vandt C My Dream i 1:16,0/2060 meter auto foran Flamboro Downs og Fay SM.
Ima Cheerleader (Muscles Yankee) havde fået en gylden mulighed for Bent Svendsen, og meget blev afgjort efter 400 meter, da parret overtog føringen fra Coco Højgård.
Resten af løbet sad Ima Cheerleader på legen og vandt uden problemer i 1:16,0/2060 meter og henviste Allan’s Hest til andenpladsen, mens Ilyushin var tredje.
Michael Lønborg svigtede tidligere på aftenen med First Choise, men kunne glæde sig over sejr med Gitte Mandsen-trænede Come on Scully (Classic Grand Cru).
Parret overlod spidsen til Bentley Bratajka kort efter start. I sidste sving fik Come on Scully hullet og vandt i 1:15,7/2060 meter auto foran Bentley Bratajka og Beackmann Åstrup.
Jeppe Rask træner Stald KTAS’ Crema di Noci (Charly du Noyer), der havde fået Birger Jørgensen i sulkyen og verdensmester svigtede ikke sine tilhængere i sulkyen.
Efter føring fra start til mål vandt Crema di Noci i 1:18,2/2060 meter auto. Prosperous Tile tog andenpladsen, mens Famous Dream endte på løbets tredjeplads.
Morten Friis kom også på vinderpladsen. Det gjorde han med Kathrine Olesen-trænede Futteflagfis (Laughing Stock), der kunne tage karrierens første sejr.
Fra vinderhullet angreb Futteflagfis via Open Stretch til sejr i 1:16,2/2060 meter auto foran den længe førende First In Line E P. Tredjepladsen til Encru Cloc.
Anders Pedersen lukkede og slukkede for første del af dobbeltarrangementet, da han vandt med egentrænede Flintstone (Wishing Stone), der også tog karrierens første sejr.
Parret overtog spidsen fra Feodroa Toft i første sving og herfra sejrede de i 1:16,4/2060 meter auto. Fasten Daugbjerg tog andenpladsen, mens Feodora Toft var tredje.
Se løbene her:
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
[useful_banner_manager banners=14 count=1]






