Sweden Cup – 3 afd. til Four Guys Dream
Stefan Persson og Four Guys Dream tog sig af den tredje og sidste prøve til Sweden Cup. Der er finale senere i dag, og her køres der om en førstepræmie på 600.000 skr.
Mange ville være med i spidsstriden, og denne gik til Diamanten med Four Guys Dream på ydersiden. Callmethebreeze hang i tredje spor, inden han fandt plads nede i banen.
Vitro Diablo var også hurtigt ude, men måtte bakkes af, da han ikke kunne komme forbi de andre. Ud af det første sving trykkede Four Guys Dream til front og åbnede de første 500 meter i 1.07,6.
Callmethebreeze havnede udvendigt på den førende med Unico Broline og Hede Darling bag sig. Stefan Persson fik ikke lov til at sætte farten ned længe. De første 1000 gik således i 1.10.6. og 600 meter fra målet angreb Unico Broline med Hede Darling bagerst i tredje spor.
Det var dog ikke muligt at hente nævneværdige meter, for forrest i feltet dansede Four Guys Dream bare afsted og så lækker ud. Hesten sejrede med to længder. Callmethebreeze forsøgte og kom lidt tættere på, men havde ingen chance for sejr. Bagved sluttede Carl Gunnar Myhre-ejede Synergy rigtig godt af og tog tredjepladsen sammen med Dexter Dunn.
Vindertiden /1.10,4/1640 m. Auto.
Præmie: 100.000 skr.
Træner: Håkan K Persson
Ejer: Jmj I Skövde AB, m fl.
Se løbet her.
Til finale
Four Guys Dream
Callmethebreeze
Synergy
Foto: Trav365/Trond Pedersen







