Sverige – Victor Rosleff glæder sig
Det danske travpublikum kommer ikke til at opleve det danske stortalent Victor Rosleff på Charlottenlund Travbane den kommende lørdag.
Travet.dk har netop været i telefonisk kontakt med Victor Rosleff, som står overfor en interessant opgave. Den kommende lørdag skal den succesfulde dansker køre formstærke Argbiggan (Maharajah) i Lars Lindbergs Minne.
Løbet har en førstepræmie på 200.000 SEK, og Victor Rosleff har fået en god køretur af estens træner Richard Svanstedt. Argbiggan har år løbet over en halv million svenske kroner ind i 11 starter. Det er blevet til tre sejre, og senest blev det til sejr i Diamantstoet, hvor det blev til 220.000 SEK.
– Jeg ser meget frem til lørdagens køretur, som er en kæmpe skulderklap. Det har kørt pænt på de seneste stykke tid, og lørdagens start er noget jeg glæder mig meget til. –
For andet år i træk, har Victor Rosleff rundet en million svenske kroner i indkørte præmiepenge. Inden lørdagens køretur gælder det onsdag fartfyldte Feel the Rush, som køres for Jerry Riordan.






