Svenskt Travderby 2025 til Dream Mine
Jörgen Westholm reagerede lynhurtigt efter en tvivlsom opvarmning af Dream Mine (Maharajah), som fik en gummiboots på lige inden løbet, og om det blev måske udslagsgivende i dette års udgave af Svenskt Travderby 2025.
Dream Mine kunne få minutter efter bogføre fire millioner svenske kroner.
Vi registrerer også endnu en stor succes til avlshingsten Maharajah.
Løbet:
Det blev ganske dramatisk fra start, da favoritten Bullet The Bluesky galoperede fra start, og kort efter blev diskvalificeret, og dermed blev en del spørgsmål afklaret.
Nu kunne Dream Mine tage spids for Mats E. Djuse, og han kunne afvikle de første 500 meter efter tidsnoteringen 1.10,7. Vi noterede et tidligt fremstød fra Omerta Boko, som kort efter havnede udvendigt på den førende.
La Luca skiftede til andet spor, hvilket betød, at danskopdrættede Luckisanattitude havnede bag den førende Dream Mine. Vi bemærkede, at 1000 meter blev afviklet efter 1.12,8.
Dream Mine og Mats E Djuse lignede en million i løbets slutfase, og der blev skruet op for tempoet. De øvrige havde svært ved at hænge på.
Dream Mine var i klar føring ved opløbets start, og det blev ganske enkelt for Maharajah-sønnen, som sejrede i tiden 1.11,9/2640 m. Auto.
Dream Mine sejrede før Luckisanattitude og Bootsman.
Sejren indbragte 4 millioner svenske kroner.
Om vinderhesten:
- Ejer: Norchri AB, Sala
- Opdrætter: Nordin Christer & Westholm Jörgen
- Træner: Jörgen Westholm
- Kusk: Mats E Djuse
Se løbet her.







