Svensk travsport giver svar på håndteringsrutinerne
Spørgsmål og svar om håndteringsrutiner ved blødning hos heste under løb
Svensk Travsport indførte den 1. januar 2025 opdaterede retningslinjer for, hvordan en hest, der bløder i forbindelse med løb, skal håndteres. Dette har givet anledning til en række spørgsmål om de gældende regler. Nedenfor besvares nogle af de mest almindelige spørgsmål om emnet.
Hvilke regler og strukturer sikrer hestevelfærden på løbsdage? En hest, der deltager i løb, skal være i løbsklar stand, og det er trænerens ansvar at sikre dette. Ifølge dyreværnslovgivningen skal en hest, der trænes til eller bruges i løb, være fri for skader og sygdomme, der kan forårsage lidelse. En hest, der bløder, anses ikke for at være i løbsklar stand og er derfor ikke startberettiget. Den skal derfor trækkes tilbage fra løbet (jf. løbsreglementets § 33).
På løbsdage er det banedyrlægen, der har det overordnede ansvar for dyrevelfærden. Banedyrlægerne er ansat af Jordbruksverket, som fastsætter deres arbejdsinstruktioner og beføjelser. De fungerer som statens kontrolinstans og sikrer, at dyrevelfærdsreglerne overholdes.
Ud over banedyrlægen er der måldommerkomitéen, som sammen med måldommeren udgør den øverste beslutningsinstans på løbsdagen. De træffer blandt andet beslutninger om tilbagekaldelser og startforbud. Staldkontrollanten inspicerer hestene og fungerer som bindeled mellem de aktive deltagere og måldommerkomitéen. Måldommerkomitéen og staldkontrollanterne samarbejder tæt med banedyrlægen. Trænerens egenkontrol af hesten, baseret på en fastlagt tjekliste, er desuden en vigtig del af arbejdet med hestevelfærd.
Hvad ønsker Svensk Travsport at opnå med kontrol af heste under løb? Formålet er først og fremmest at beskytte hestene. Heste, der bløder, skal ikke deltage i løb. Det handler om at overholde lovgivningen, men også om at bevare offentlighedens tillid til sporten, så travsporten kan fortsætte med at udvikle sig inden for både træning og konkurrence. Ved at indsamle mere data om tilfælde af blødning kan vi opnå større indsigt i årsagerne og arbejde forebyggende.
Er reglerne blevet strammet? Nej, reglerne er ikke blevet strammet, men ved årsskiftet blev der foretaget en præcisering i håndteringsvejledningen. Det blev tydeliggjort, at en hest, der bløder, ikke anses for at være i løbsklar stand. Diskussioner om den såkaldte “blodregel” har været hyppige på det seneste. Der kan være forskellige veterinære årsager til, at en hest trækkes tilbage eller får startforbud, og dette reguleres i løbsreglementet.
Formålet med den nye håndteringsrutine er at sikre en ensartet vurdering og håndtering på alle baner.
Hvorfor er der fokus på hestenes mundhygiejne lige nu? Jordbruksverket har i flere år i deres årlige rapport “Dyrevelfærdsrapportering fra banedyrlæger – sammenfatning for de enkelte baner” påpeget problemet med blødninger fra hestenes mund under løb. I rapporten for 2024 fremgår det blandt andet:
“Banedyrlægerne observerer fortsat mange tilfælde af blødninger fra munden hos de deltagende heste. I 2024 blev der rapporteret 153 tilfælde.”
Selvom ikke alle tilfælde er blevet rapporteret direkte til Svensk Travsport, tager vi problematikken alvorligt og iværksætter tiltag for at sikre hestevelfærden. Generelt har hestevelfærd og især mundhygiejne fået stor opmærksomhed i medierne på det seneste.
Er Sverige det eneste land med en “blodregel”? Nej, eksempelvis indførte Norge i 2021 en regel, der stort set svarer til den svenske. Danmark har også lignende bestemmelser.
Bliver alle heste automatisk trukket tilbage, hvis der observeres blod? Nej. Håndteringsrutinen foreskriver følgende:
Før løbet
- Hvis blod opdages under opvarmning eller tidligere på løbsdagen, skal hesten kontrolleres. Hvis der ikke findes et åbent sår, og der ikke længere er synligt blod, kan hesten vurderes som løbsklar.
- Hvis blod opdages under defilering, prøvestart eller senere, skal hesten trækkes tilbage fra løbet. Dette skyldes, at en sikker kontrol ikke kan udføres under disse forhold, og det er usandsynligt, at blødningen stopper inden løbet.
- Hvis blod opdages så tæt på starten, at det udgør en unødig sikkerhedsrisiko at afbryde startforberedelserne (efter startkommandoen eller når startbilen accelererer), kan hesten deltage i løbet. Hesten skal dog kontrolleres efter løbet.
Under løbet
- Hvis blod opdages under løbet, skal hesten kontrolleres efter løbet.
Efter løbet
- Hvis blod opdages efter målgangen eller senere, skal hesten kontrolleres.
Hvad siger dyreværnsloven? Ifølge dyreværnslovgivningen skal en hest, der trænes til eller bruges i løb, være fri for skader og sygdomme, der kan forårsage lidelse. Hvis der blot er en formodning om, at en hest har en skade, skal den ikke deltage i løb.
Hvem træffer beslutning om tilbagekaldelse og startforbud? Det er kun banedyrlægen eller måldommerkomitéen, der kan beslutte, om en hest skal trækkes tilbage fra løbet. Træneren kan også vælge at trække hesten tilbage før start, og kusken/rytteren er forpligtet til at afbryde løbet, hvis hesten viser tydelige tegn på træthed eller skade.
Vil Svensk Travsport justere rutinerne eller reglementet fremover? Vi evaluerer løbende vores rutiner og reglementer. Aktuelt overvejes ændringer, der kan sikre en mere ensartet håndtering af kontrol før startforbud. For eksempel diskuteres det, om en hest kan trækkes tilbage op til ét minut før start for at minimere påvirkningen af resten af startfeltet. Disse ændringer forventes at træde i kraft fra 1. juli.
Denne opdaterede tekst sikrer, at regler og rutiner kommunikeres klart og præcist, samtidig med at den understøtter forståelsen af hestevelfærdens betydning i travsporten.
