Svensk toptræner til Falster
Der er fornemt besøg fra det svenske i dette års udgave af Harald Lunds Mindeløb, hvor Johan Untersteiner bringer den tidligere Copenhagen Cup, vinder Heat Of Steel til start.
At Johan skulle blive travtræner var ingen sensation. Far Peter var en succesrig travtræner og Johan konkurrerede som ung med ponyer, før han kom i lære hos Stefan Hultman og Roger Walmann.
– Disse tre har lært mig enormt meget, og jeg er enormt taknemmelig, har Johan tidligere udtalt til svenske medier.
I 2014 flyttede han fra Solvalla til Halmstad og startede som sin egen træner. Den første sejr kom med Double Dream på Jägersro. Det første år som træner landede Johan 47 sejre og næsten 3 millioner kroner til stalden.
I 2017 blev Johan kåret som Årets Træner.
I programmet skriver man.
Løbets mest meriterede deltager kommer her ud fra indersporet i form af den tidligere Copenhagen Cup-vinder 2020 Heart of Steel, der er vinder af omkring tre millioner kr.
9 år er denne vallak blevet og sejrene kommer ikke på samlebånd mere, men han møder altså også rigtig gode heste hver eneste gang. Det er ren rutine for ham at løbe 10-11 og 12-tider, men han har endnu sin første 2023-sejr til gode.
I vognen sidder Peter Untersteiner, der har overladt træningsdelen af firmaet til sønnen Johan og lidt deler køreturene mellem de to. Han har i år kørt 173 løb og vundet de 27 så glemt det har Peter absolut ikke.
Foto Burt Seeger.






