Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Svensk topkusk gæster Lunden

Flemming Jensen er udelukket for tiden, og det giver en svensk topkusk muligheden på Lunden.

Det er Jægersro-træneren Joakim Løvgren, som Flemming Jensen henter til Charlottenlund Travbane i morgen eftermiddag.

Joakim Løvgren er booket til tre gæstekure for Aalborg-træneren, og den ene af hestene kender han godt.

Det er L’amiral Propul, som senest startede på Halmstad med netop Joakim Løvgren i sulkyen, hvor den blev til en tredjeplads.

Desuden har den 6-årige hest tidligere været i træning hos svenskeren. L’amiral Propul har vundet otte gange i karrieren.

Skal også køre E Type Cash

L’amiral Propul er tippet som anden i banens officielle program, og Løvgren er også i tipsrammen med E Type Cash.

Flemming Jensen-trænede E Type Cash starter fra spor fire over 2000 m. Auto med 25.000 kr. i førstepræmie.

Den 9-årige er tippet som toer i baneprogrammet bag staldkammeraten Emoji, der kommer til start fra spor et.

Udover L’amiral Propul og E Type Cash har Joakim Løvgren endnu en køretur på Lunden.

Vindertippet med Juventas

Joakim Løvgren får også chancen med Juventas, som har startet tre gange i 2025, hvoraf de to af starterne har givet sejr.

Det er foreløbigt blevet til 15 starter i karrieren for Juventas, der har vundet fem af sine starter med 68.374 kr. i indtjening.

Den 5-årige hoppe kommer til start fra spor fire over 2000 m. Auto, og kæmper om en førstepræmie på 20.000 kr.

Juventas er tippet som vinder i banens officielle program, og kan fuldende en måske god eftermiddag for svenskeren.

Fotos af

  • Hesselborg Foto
  • Burt Seeger

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads