Liveopdatering af CC-dagen
Travet.dk opdaterer fra samtlige af dagens væddeløb på Copenhagen Cup-Dagen. I denne skrivelse bringer vi løbsreferat, løbsrepriser samt vinderbilleder. I denne skrivelse gennemgår vi løb 9-11-12 løb.
Selve Copenhagen Cup-løbet opdateres separat.
Velten Limelight på de sidste meter
På den internationale dag blev det også hollandsk sejr. Jeroen W. Engwerda-trænede Velten Limelight (S J’s Caviar), der på de sidste meter afgjorde til egen fordel for Rick Ebbinge.
Det lignede længe sejr til Frodo S, der førte an undervejs. Velten Limelight fik dog hullet efter indvendig rejse og leverede en god afslutning til sejr på de sidste meter i 1:15,1/2000 m. Auto.
Enjoy The Game tog andenpladsen efter et godt angreb på sidste langside, mens M T Oscar tog tredjepladsen efter en hård rejse efter at have siddet udvendigt for den førende undervejs.
– Vi kunne ikke komme ud på sidste langside, men han leverede en god afslutning til målstregen. Jeg synes jeg kunne se at vi vandt, forklarede Rick Ebbinge til Fast Tracks Steen Madsen efter sejren.
Se løbet her.
Ble du Gers bedst i stayerløbet
Det er ikke så ofte, at franske Jean-Michel Bazire har hest til start i Danmark. Det var dog tilfældet med Ble du Gers (Quinoa du Gers), som Joseph Verbeeck havde fået fornøjelsen bag.
Steen Juul prikkede starten perfekt med Peakadilly og den var førende den første omgang, inden at Ganyboy kunne overtage føringen. Sidstnævnte meldte udsolgt på sidste langside, og så kom andre til.
Ble du Gers overtog efter at have sidde udvendigt en del af rejsen og sejrede i 1:14,9/2990 m. Tuxedo Bi tog andenpladsen, mens Peakadilly holdt farten indvendigt til tredjeplads.
– Næste gang bliver Harper Hanovers, forklarede Joseph Verbeeck til Fast Tracks Steen Madsen.
Se dagens 11 løb her.
Ehlert og Vecchione lukkede og slukkede
Ligesom det var tilfældet i dagens indledende løb var det tyske/italienske makkerpar Holger Ehlert og Roberto Vecchione, der lukkede og slukke på Copenhagen Cup-dagen i Lunden med Axis di Girifalco (Pascia’ Last).
To gange undervejs sad vinderhesten i føring. Først fra start, inden den overlod til Dixidore for en kortere bemærkning. Efter 750 meter sad ekvipagen atter i fronten, og det gjorde de løbet ud til sejr i 1:15,2/2000 m. Auto.
Dixidore holdt til andenpladsen, mens Eddie The Eagle leverede en god afslutning til tredjepladsen.
– Det er en lidt doven hest, så hvis den kommer lidt for langt foran, så stopper den op, sagde Roberto Vecchione til Fast Tracks Steen Madsen efter sejren i det afsluttende løb.
Se dagens 12 løb her.







