Stolt medejer – Han fik trafikproblemer
Det er en stolt medejer af svenske Kennedy, som Travet.dk netop har været i kontakt med.
– Jeg er mere end stolt af hesten. Han kommer skidt til og kommer desværre ikke med i ryg på Cokstile. Han må igen gå den tunge vej med ca. 550 meter til mål.
Han går klart godkendt, og jeg kan til fulde tilslutte mig jeres løbsbeskrivelse. Det blev en uheldig løbsafvikling, men hesten leverede en stærk indsats, fortæller Rene Egebro fra ejerkredsen til Travet.dk. –
Travet.dk har også netop været i kontakt med Morten Staal Jensen omkring Tycoon Conway Hall.
– Det blev simpelthen bare for hårdt fra start at skulle følge en næsten løbsk Ecurie D, fortæller den danske hesteejer. –
Tak for den store indsats.
Travet.dk vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til ejerkredsen omkring Kennedy og Tycoon Conway Hall. En tak skal lyde for det fine samarbejde omkring Yonkers International Trot.
Det har været en fornøjelse at have kontakt modtage billedmateriale samt at have muligheden for at få dugfriske opdateringer omkring opholdet i USA, oplevelserne kredsen omkring de danske heste har oplevet, samt billedmateriale fra træning, før og efter løbet.
Ejerkredsen bag Kennedy og Tycoon Coway Hall har været til rådighed dag og nat, for at vi kan servicere vores læsere.
Det sætter vi ualmindelig stor pris på.




