Statistikker – Familien Haagensen er bredt repræsenteret
Statistikker – Familien Haagensen er bredt repræsenteret
Når man siger Bjarke Haagensen så siger man også travsport. Bjarke og familien, har de seneste år tilhørt det ypperste indenfor dansk amatørtrav i Danmark.
Det er familien også i år, hvor både Bjarke og sønnen Nikolaj er repræsenteret på de netop offentliggjorte statistikker fra Dansk Hestevæddeløb.
Bjarke Haagensen er aktuelt nr. fire på listen over mest vindende danske amatørtrænere, mens sønnen Nikolaj er nr. tre på listen over oftest sejrende amatørkuske.
Bjarke Haagensen er omdrejningspunktet for familiens travliv. Han driver et aktivt og ambitiøst træningskvarter, hvor både egne opdræt og indkøbte heste udvikles med stor omhu.
Bjarke er ikke blot kusk og amatørtræner – han er også en passioneret opdrætter, der gennem årene har frembragt flere spændende heste. At have egenopdrættede heste i stalden giver en særlig dimension.
Til daglig arbejder Bjarke som beslagsmed, hvilket giver ham en ekstra forståelse for hestenes fysik, balance og trivsel.
Travsporten er for familien Haagensen ikke blot en hobby – det er en livsstil, hvor hver enkelt bidrager med sine styrker, og hvor sammenholdet er fundamentet.
Kåringer i massevis
Familien Haagensen oplevede sidste år, at blive kåret på på hjemmebanen, men også på landsplan.
Josephine Olsson, blev Årets oppasser på Charlottenlund Travbane, hvor også Nicolaj løb med hæder i form at Årets amatørchampionat.
Nicolaj Haagensen blev ved Hestesportens Galla kåret som årets komet til Hestesportens Galla 2024 i februar.
Dertil blev Giantstone årets hest på Lunden.
Travpolitisk
Der er også en familie, der har en klar holdning til Dansk Travsport. Det er blandt andet kommet til udtryk i et læserbrev fra Nikolaj Haagensen tilbage i november måned.
Som ung aktiv i travsporten har man mange gange bandet over at være født mindst 20 år for sent til at få det fulde udbytte af en fantastisk sport og et endnu bedre fællesskab.
Her lød det:
Jeg forstår, at tiden går, og at udviklingen sker – og følger man ikke med, ender man som taberen. Problemerne omkring Charlottenlund Travbane er ikke nye, og derfor er det heller ikke overraskende, at der skal ske ændringer. Men det er essentielt, at dem, der er ansvarlige for sportens udvikling, træffer de rigtige beslutninger, når lokummet brænder.
De seneste dage har jeg læst mange flotte ord om samarbejde og vage forklaringer på, hvorfor dette tiltag på sigt skulle gavne regionen. Disse forklaringer fremlægges på trods af, at alle tidligere lignende tiltag har vist én ting: tilbagegang. Amager, Skovbo og siden Billund. Spillebrikkerne forsvinder, og sportens kvalitet forringes.
Selvfølgelig er ændringer og omstruktureringer nødvendige for vores egen overlevelse. Men hvor meget er vi villige til at give afkald på? Tilsyneladende alt form for autonomi, hele Sjællands aktive og enhver fremtidig rekruttering øst for Storebælt.
Hvis man i morgen underskriver en aftale, der forbyder en opvisningsbane på Sjælland, betyder det ikke kun et farvel til de nuværende aktive i landsdelen. Rekrutteringen øst for Storebælt vil også lide en stille død. I dag har vi Charlottenlund Travbane, der favner hovedstadsområdet, Kvistgård Ponytrav til rekruttering nord for København, Sydsjællands Ponytravklub og træningsanlægget på Skovbo til at tiltrække nye syd for København.
Løbsdag billetter
Jeg forstår, at der er store udgifter, og at den berømte ”rettidig omhu” ikke er blevet udøvet. Men jeg ser også et enormt uudnyttet potentiale i en landsdel, som demografisk rummer næsten halvdelen af landets befolkning.
En nedlægning af travløb på Sjælland vil kun gøre vejen til væddeløbsbanen længere og mere besværlig for dem, der ønsker at engagere sig i vores sport. Når de børn, der i dag bruger ponytilbuddene på Sjælland, når det punkt, hvor næste skridt er de store heste, vil vi miste dem, for der vil ikke længere være et sted for dem at fortsætte i deres egen region.
Jeg forstår, at sporten endnu ikke kan stå økonomisk på egne ben. Men dette tiltag ligner en forhandling med svenske gidseltagere – og hvis man først giver efter for deres krav, er det kun et spørgsmål om tid, før der kommer flere, som gradvist vil udvande sporten på vores side af sundet.
Og når vi nu taler om samarbejde – et ord ledelsen i Dansk Hestevæddeløb så gerne bruger – så håber jeg, at man indser, at dette tiltag skader både sporten og fællesskabet. Kløften mellem toppen og folkene på banerne vokser hver gang, man skærer en arm af for at smide en mønt i automaten, der giver endnu et skud kunstigt åndedræt. Der venter en lang kamp forude for at rette op på mange års fejlbeslutninger, men dette er ikke vejen frem.
Jeg håber, at I indser, hvor meget potentiale der stadig er at udnytte, og at I er villige til at gøre det hårde arbejde – fremfor at vælge den nemme løsning og give gidseltagerne det, de forlanger.
Det ser ud til at familien Haagensen igen i år, vil være helt med fremme på de danske statistikker. Året tegner godt for den hårdt satsende trav-familie.
Fotos af
Dansk Hestevæddeløb
Burt Seeger.
