Stald Masiol kan vinde igen – Møder millionindkøb
I går blev det til en sejr i Italien, da Seven Nation Army triumferede, og i dag er familiens B A Superhero favorit på Eskilstuna.
Stald Masiol kan se frem til endnu en succesoplevelse i aften, da B A Superhero i øjeblikket er spillernes foretrukne.
I aften møder B A Superhero bla, den Per Hansen ejede Point Of Perfect.

Om B A Superhero
Efter at have indkøbt B A Superhero i 2022 gik hesten i træning hos Bo Westergaard. I sin første hele sæson på dansk grund blev det til 516.140 kr., og sæsonen bød på fire sejre i 10 starter.
B A Superhero, der har vinderrekord 1.09.2, kostede 220.000 dollars og blev købt til Danmark af Stald Masiol ApS.
B A Superhero er efter Muscle Hill – Win Missy B. Win Missy B var en af de allerbedste hopper i sin årgang. Hun satte rekord 1.09.6 og tjente 1.6 mio. dollars ved bl.a. sejre i Kentucky Futurity Filly, The Goldsmith Maid, andenpladser i bl.a. Hambletonian Oaks m.m. Hun er helsøster i blod til den tidligere verdensrekordholder Winning Mister (Angus Hall), der vandt 39 sejre og tjente 1.1 mio. dollars.
Inden starten i aften står B A Superhero noteret for 13 sejre i 44 starter.

Om Masiol ApS
“Til en familiemiddag på en skovkro, hvor vi var tolv, herunder mine børn og svigerdøtre, satte jeg diskret et lille skilt med navnet Bali på bordet,” har Preben Munch Kjærgaard tidligere fortalt.
Efter forretten var der én, der fik øje på det: ”Skal vi til Bali?” blev der råbt. Jeg har før lavet en gimmick med, at vi alle skulle på en rejse eller et krydstogt. ”Arrh,” sagde jeg. ”Denne gang handler det om en travhest, jeg har investeret i. Den hedder Bali.”
Hver gæst fik så en af de tolv anparter i Bali.”
Bali-projektet tændte interessen hos sønnerne, og derefter blev Stald Masiol ApS en realitet. Stald Masiol ApS er en sammenlægning af Preben Munch Kjærgaards tre sønners navne, Marc, Simon og Oliver.

330.000 Dollars – eller 2.3 millioner kroner – blev prisen for Point of Perfect i november måned på Harrisburg auktionen i USA.
Point Of Perfect er efter Walner og Southwind Fiat.
Point of Perfect er en 5-årig hingst, hvis mor Southwind Fiat er helsøster til avlshingsten Southwind Frank, og det var danske Stald H der slog til.
For 2.3 millioner danske kroner erhvervede man sig en nu 5-årig hingst med rekord 1.08.8 samt 2.6 millioner kroner på præmiekontoen.

Per Hansen
Per Hansen, ejer af Point Of Perfect, har markeret sig som en succesfuld hesteejer i Danmark. Han har blandt andet vundet Dansk Opdrætningsløb som ejer.
I 2022 opnåede staldens Isabella C N en imponerende sejr mod årgangens bedste konkurrenter. Samme år blev Isabella C N hædret som Årets 2-åring ved Hestesportens Galla, hvor Per Hansen også var til stede på scenen.
Per Hansen fortsætter sin succes som hesteejer og har i dag flere lovende heste i sin stald.
Se startlisten til i aften her.
Se eller hent baneprogrammet her.
Spil med her.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
Fotos af Burt Seeger
Flemming Andersen
Privatfoto
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=11 count=1]

