Sotto laver aftale med Victor Rosleff
1887 A/S og Stald Sotto er ny sponsor for det dansk-svenske stortalent Victor Rosleff. Det er en aftale Travet.dk, har været bekendt med de seneste 24 timer, men grundet et ønske fra Victor Rosleff har vi ventet til den officielle udmelding.
Dermed er vores medie ikke først ude med nyheden, men aftalen med Victor Rosleff blev overholdt.
Den officielle udmelding lyder:
Stald Sotto har øjnene rettet mod danske unge, entusiastiske talenter og vi har længe fulgt Victor Rosleffs udvikling og store talent.
Travsporten skal videreføres af unge, hårdtarbejdende sportsudøvere og ildsjæle.
Det glæder mig, at vi via dette sponsorat kan understøtte både Victors karriere og den nye generation af unge positive mennesker, der skal udgøre dansk og skandinavisk travsport fremadrettet.
FAKTA:
23-årige Victor Rosleff har boet i Sverige siden 2018 og fik sit store gennembrud året efter med 24 sejre og 1.689.000 SEK i indkørte præmier.
I 2020 blev det til 24 sejre og 2,5 mill. SEK og i år har Victor foreløbig vundet 21 løb og indkørt 2,1 mill. SEK.
Travet.dk har netop været i kontakt med Victor Rosleff.
Vi kunne forleden skrive
Stutteri Vang Hovedgaard solgte i maj måned den 4-årige Fønix Vang til familien Rosleff. I fredags formåede Victor Rosleff i den bare anden start efter salget, at kvalificere Fønix Vang til Dansk Trav Derby.
Fønix Vang er efter Varenne og hoppen Magna Vang (Viking Kronos) – vinder af bl.a. Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix som moder.
Fønix Vang har i alt startet 14 gange, det er blevet til 2 sejre, 3 anden- og 2 tredjepladser og 60.075 kroner.
“Min familie, har søgt efter hest, hvilket i også er blevet oplyst om. Jeg har et stykke tid holdt øje med Fønix Vang.
Jeg henvendte mig til Bo Westergaard for at høre til Fønix Vang, og om hesten kunne købes. Vi blev sidenhen enige om vilkår, og tingene gik helt smertefrit.
Han kom i meget fin forfatning fra Bo Westergaard. Det er en meget tiltalende hest at kigge på, og han går i træning hos Jerry Riordan fortalte Victor Rosleff i forbindelse med købet.”
Foto ATG Bild





