Solgte fem for 640 000
Flere af løbshestene hos Trygve og Jan Petter Hansen i Nordic Horse Farm gik under hammeren på lørdagens Travera-auktion.
Det er bla. tale om Kamomillah, som har startet karrieren fint med to sejre og en tredjeplads i tre starter.
Og der var stor interesse for Googoo Gaagaa datteren. Budgivningen endte til sidst på 250.000 svenske kroner, og køberen stod opført som “anonym”. Overfor Trav365 bekræfter imidlertid Kim Pedersen, at treårshoppaen er blevet købt ind til hans stald.
Dermed er Kamomillah stadig på norske hænder.
Også to andre af Nordic’s hopper blev købt af “anonym”. Donna Barosso gik for 170.000, mens Nordic Beauti kostede 110.000, men køberne til denne duo er stadig ukendte.
Til Tyskland
Den tyske Raimund Nitsche købte treårige Keep on Nordic og Kissing Crystal for henholdsvis 110.000 og 100.000 svenske kroner. Den tyske køber har lang erfaring inden for travsporten og var blandt andet delejer af den tyske stjernetraver Presta Yankee 10,7/EUR 464.145, som vandt 36 løb i 90’erne og frem til 2002.
Topphesten vandt blandt andet storløbet Campionato Europeo i 2002. Nitsche har andre heste hos Wolfgang Nimczyk, så det vil ikke være nogen overraskelse, hvis hans to nyindkøb havner der.
Ståle Lindgrens Vestmarka AB solgte også en hest, nemlig avlshoppen Moonbeam Hanover. Det endte med salg til den latterlige pris 12.000 svenske kroner. Også her var køberen anonym. Moonbeam Hanover er allerede mor til Luxury Tile 11,1/SEK 776.626, Rocket Tile 12,8/EUR 60.386 og Tamburine Tile 12,6/SEK 294.500.
Det er således ikke nogen overpris, som køberen har betalt.
Dyreste blev
Gårsdagens dyreste hest blev Kingslayer Pellini 11,5/SEK 1.060.400, en femårig søn af Up and Quick og Caddie Dream. Det gør ham til lillebror til Readly Express.
Kingslayer Pellini kostede sine nye ejere i Bulawajo AB 470.000 svenske kroner.
Foto af Trav365-no.
Bragt i samarbejde med Trav365.no.






