Sjetteplads til Kim Pedersen i Norsk Trav Derby
Danske Kim Pedersen havde to heste med i Norsk Trav Derby, hvor High Flyer klarede sig bedst med en sjetteplads.
Kim Pedersen har god succes som træner i Norge, og havde flot kvalificeret to heste til start i Norsk Trav Derby i eftermiddag.
Løbet
Storfavoritten Cicero T G anlagde pacen foran med 11,9 de første 500 meter, inden at tempoet blevet dæmpet til 15,1 den første kilometer.
Cicero T Gs træner og kusk Geir Vegard Gundersen havde dog gjort regning uden staldkammeraten Kræsj med Magnus Teien Gundersen.
Kræsj nåede nemlig først til målstregen i 1:13,9/2600 m. Auto, og det udløste en førstepræmie på 1.426.000 NOK, idet hesten var tilmeldt præmiechancen.
Cicero T G holdt andenpladsen i 1:14,0 og sikrede en andenpræmie på 713.000 NOK, så Geir Vegard Gundersen fik over to millioner som træner.
Dansk sjetteplads
High Flyer klarede sig bedst af Kim Pedersens to heste i løbet. Det skete med en sjetteplads for Erlend Rennesvik i 1:14,6 til 217.600 NOK.
Danskeren anden deltager Joshua B R med Bjørn Goop sluttede sidst i feltet af de fuldførte med en 11. plads og 76.100 NOK i 1:16,3.
Foto af Burt Seeger






