Optakt – Skive
Otte løb er på menuen, når Skive indleder travugen på de danske baner. En løbsdag, der forventes færdig på lidt over to timer.
Det kommer til at gå stærkt i Skive i aften. Med 18 minutters interval mellem løbene, får de aktive en travl aften i det nordjyske.
René Kjær tager turen til Skive, og han er i føring blandt trænerne med 20 sejre foran Birger Jørgensen med 15 førstepladser.
Der bliver rig mulighed for at øge for både René Kjær og Birger Jørgensen, da de er med i samtlige seks professionelle løb.
Blandt amatørerne er Dennis Kristiansen i front med fem sejre, men skarpt forfulgt af Per Juul og Per Rydberg med fire.
Dennis Kristiansen kører i tre af løbene i aften, Per Rydberg er ude i to, mens Per Juul blot er til start i et enkelt af løbene.
Hos Jockeyerne har Kenneth Andersen sat sig i spidsen med tre sejre, men forfølges af Nicklas Korfitsen med to vindere.
Der bliver dog ikke rokket ved den stilling ved løbene i aften, da ingen af de to jockeyer tager turen til Skive.
Ingen ændringer
I skrivende stund har Skive ingen ændringer til aftenens program, hvor det første løb indledes klokken 17:00.
Foto af Flemming Andersen




