Seven Nation Army til Solvalla
Seven Nation Army til Solvalla, det bekræfter ejerkredsen overfor Travet.dk.
Travet.dk har i dag snakket med Stald Masiol og nærmere betegnet Preben Munch Kjærgaard, som kan oplyse at staldens Seven Nation Army går mod Solvalla.
Seven Nation Army starter helt nøjagtigt i Sweden Cup på lørdag, fortæller den hårdtsatsende hesteejer som i flere år har satset massivt.
Seven Nation Army blev i januar 2022 handlet til Danmark, og sidenhen har den 6-årige amerikaner imponeret stort.
I dag står Seven Nation Army noteret for ni sejre og 1.848.574 kr.

Historien om Seven Nation Army er:
»Bo og jeg havde en aftale allerede, da han var over at købe On the Deck og Simon. Den vi bød på, blev alt for dyr. Derefter aftalte vi, at han ville se på materialet i januar, og han kom tilbage med tre emner. I den forbindelse aftalte vi, at han tog over for at besigtige dem, se alle løb de havde gået, og tale med trænere.
De to blev hurtigt sorteret fra, og tilbage var Seven Nation Army som han var meget begejstret for, han så alle løb og kunne se, at den havde utroligt høj fart og kapacitet, men var meget uheldig med sporerne.
Han havde næsten nummer 7 – 8 og 9 hver gang, men sluttede altid fint af. Vi havde et budget, og Bo forventede faktisk at kunne købe den til ca. Usd 50000,00, men vi var også enige om, at hvis den blev lidt dyrere, så var det også helt fint.
I auktionen var der kun et par stykker der bød, og den gik i stå ved 35.000, og ved 55.000 havde vi buddet på 1. og anden gang, hvorefter der dukkede en ny byder op. Det endte med, at vi fik hammerslag på USD 80.000, som var over budget, men i dag, lyder det vildt billigt.«

Preben Munch Kjærgaard
Preben Munch Kjærgaard er en mand med mange bolde i luften. Helt fra barnsben havde Preben Munch Kjærgaard sin gang på Jydsk Væddeløbsbane, og sidenhen har han været ude af sporten i en årrække, mens han helligede sig sin virksomhed Id Hair Company A/S, der sælger frisørartikler.
Han har i mange år været en dygtig erhvervsmand, han vendte for år tilbage som hesteejer.
I dag er den dygtige erhvervsmand dybt engageret i travsporten, og via Stald MASIOL er der investeret tungt i nye hestemateriale over de seneste år. Det hele startede med anpartsprojektet på Charlottenlund Travbane, hvor der blev indkøbt anparter til hele familien.
I dag ejer familien flere heste, og er bla. også medejer af In My Way Damgård, der har Dansk Trav Derby som årets helt store mål.
Fotos af Burt Seeger.






