Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Samme mor som hædershest til start

På fredag gør Mockingbird Face sin sidste start i karrieren, når den starter for Anette Uglebjerg i Aarhus. Dagen forinden er lillebroderen til start i Skive.

Franskfødte Funky Style er opdrættet af Anders Lindqvist, men der er nu Lillian Uglebjerg, der står som ejer af den otteårige heste, som gør sin første start i år.

Den blev godkendt tidligere på måneden af René Kjær i Aarhus på en 1.18-tid, og starter fra spor med 20 meters tillæg over 2020 m. Volte.

Der er 12.500 kr. i førstepræmie i løbet, hvor Funky Style gør sin 29. start i karrieren. Indtil videre er det blevet til tre førstepladser.

Opdrætteren Anders Lindqvist har i mange år haft sin trænervirksomhed i Frankrig, hvorfra det også er blevet til nogle opdræt.

MOCKINGBIRD FACE NZ9 3622

Sidste start for hædershest

Der er tale om den sidste start i karrieren, når Mockingbird Face starter på fredag i Aarhus. Det er Anette Uglebjerg, der får chancen i dens afskedsløb.

Mockingbird Face har inden løbene på fredag startet 214 gange og det er blevet til 25 sejre, 18 andenpladser og 28 tredjepladser.

Den starter fra spor fire over 1800 m. Volte i løbet, hvor der er en førstepræmie på 3.500 kr. Mockingbird Face er tippet som toer i programmet.

I efteråret rundede den 14-årige hest 700.000 kr. i præmier, og skal efter løbet på fredag bare gå rundt og have det godt hos Lillian Uglebjerg.

Fotos

  • Martin Timm Holmstav
  • Gorm Johansen

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK