Salgsmenuen – Tredje hest på syv dage formidlet
Aldrig har salgsmenuen fungeret så godt som nu. Der er kontinuerligt nye hesteejere, der har lyst til at benytte sig af Travet.dk, og derfor kan vi også fortsætte med at levere salg på ugentlig basis. I dag kan vi sige farvel til løbshesten Dunst, der er formidlet videre.
Dunst er solgt til folk med tilknytning til Fyens Væddeløbsbane, og de fynske hesteejere har de seneste to måneder taget godt for sig, at de udbudte løbsheste. Dunst er den tredje hest på syv dage der formidlet videre fra salgsmenuen.
De mange salg kommer ikke af sig selv eller blot ved at blive lagt på en hjemmeside. Der skal langt mere til i dag, hvor konkurrencen mellem travmedierne og diverse auktionssider aldrig har været større. Vi er meget stolte over at være foregangsmænd for andre salgsmenuer og auktionssider, men det gør også, at vi er nødt til at optimere indsatsen.
Der er således nu flere måder at formidle sin hest på.
Vi har aftalt tre lukkede budrunder, som er blevet eksponeret massivt under de 48 timer, en sådan budrunde foregår. Vi kan dokumentere salg på samtlige heste, der har benyttet sig af denne model.
Vi har salgsmenuen, som vi opdaterer hver eneste dag og som vi bruger mange tids-ressourcer på. Her ringer vi rundt dagligt, der mailes rundt og vi har oprettet en liste til folk, der gerne vil kontaktes omkring heste.
Det hele er sat i system, og nu har vi også en auktionsside klar. Vi har prøvet dette tidligere med meget begrænset succes og auktionssider på dansk grund, er en svær opgave. Det starter med lyn og torden og så bliver konkurrencen fra, især ASVT for stor. Det er sådan vi oplevede det med månedlige auktioner.
Nu ligger en sådan side klar, og vi er både i dialog med Sverige og Norge om samarbejde, hvis vi vælger at gå den vej igen. Det er en mulighed, men vi kender også til udfordringer med disse, da der er klare regler omkring returret, lægeerklæringer m.m. ved internetauktioner.
Sådan fungere vores salgsmenu.
Salgsmenuen fungerer på den simple måde, at når Travet.dk modtager en hest, så påbegyndes et opsøgende arbejde fra vores side. Travet.dk forsøger aktivt at finde købere til de heste, og det udstyr, som fremgår på salgsmenuen. Det gør vi via vores kontaktflade, via de sociale medier og via opsøgende arbejde.
Det er en salgsmenu, som sidste år kunne fremvise mere end 100 salg
Har du lyst til at benytte dig af salgsmenuen på Travet.dk, kan vi kontaktes på telefon 4242 9451 eller mailadressen Ulrik@Travet.dk.
Læs om vilkår for salgsmenuen her.





