Salgsmenuen – Nyt salg til Østrig
Magic River solgt til Østrig – april måneds femte salg
Salgsmenuen på Travet.dk fortsætter med at levere salg, og i dag kan vi præsentere april måneds femte salg. Denne gang er det Magic River, som efter blot få dage på salgsmenuen har fundet nye ejere – og endda uden for landets grænser. Vallakken er nemlig solgt til Østrig, og dermed er det anden gang, at vores salgsmenu formidler et salg til netop dette land.

Interesse fra flere lande
Der har været forespørgsler fra tre forskellige lande, men det blev hesteejere fra Østrig, som kom først på banen.”
Magic River har i foråret vist stabil form og været i præmierækken i fire af sine fem seneste starter. Det har gjort ham til en attraktiv mulighed for både danske og udenlandske købere – og endnu et eksempel på, at danske heste kan tiltrække opmærksomhed langt ud over landets grænser.
Ordentlighed som fundament
I forbindelse med salget er der også anledning til at minde om de principper, der ligger bag Travet.dk’s salgsmenu. For os handler det om ordentlighed, ærlighed og gennemsigtighed. Vi skal ikke gøre et æsel til en væddeløbshest, som vi ofte formulerer det. Vi skal beskrive hestene, som de er – hverken mere eller mindre.
Det betyder, at vi ikke pynter på virkeligheden, ikke oversælger og ikke lover noget, vi ikke kan stå inde for. Vi formidler information, præstationer og baggrund, og så er det op til den enkelte køber at vurdere, om hesten passer til deres behov og ambitioner.
Denne tilgang er ikke bare en holdning – det er et arbejdsprincip, der har vist sig at skabe tillid, relationer og resultater. Salget af Magic River er endnu et eksempel på, at ærlighed faktisk sælger.

Salgsmenuen – mere end en opslagstavle
Salgsmenuen er i dag en fast og vigtig del af Travet.dk’s daglige drift. Men det er vigtigt at understrege, at den ikke fungerer som en passiv opslagstavle, hvor annoncer blot lægges op og overlades til tilfældighederne.
Tværtimod.
Når en hest bliver lagt på salgsmenuen, begynder arbejdet for alvor. Vi:
- Opsøger potentielle købere, både i Danmark og i udlandet
- Bruger vores netværk aktivt, som er vokset markant de seneste år
- Formidler kontakt, når der opstår reel interesse
- Lader parterne selv stå for handlen, når dialogen er etableret
Det er en model, der kræver tid, opmærksomhed og et stærkt netværk – og netop derfor skaber den resultater. At fem heste allerede er solgt i april, heraf to til udlandet, understreger effekten af det arbejde, der ligger bag.

Tak for samarbejdet
Tak til Bjarke Haagensen for at kigge i vores retning og vi er glade for at nå i mål.
Det handler om at skabe salg til gavn for sælger og køber. Det er lykkes i dette tilfælde og dermed er femte salg i denne måned en realitet.
I dag har vi sagt velkommen til Malibu Bay og den kan man læse mere om her.












