Salgsmenuen – Det skal være seriøst ellers er vi ikke med
I vores daglige opdatering af salgsmenuen skriver vi en ordentlig smøre omkring, hvordan vi gør tingene. Netop den opsøgende del, hvor vi mailer, ringer, og er opsøgende, er den primære årsag til at vi kan præsentere i omegnen af 10, formidlede heste måned efter måned.
Det er her vi skiller os ud fra andre travmedier.
Der blev taget initiativ til en salgsmenu på opfordring fra to danske travtrænere, som savnede en platform, hvor man aktivt gjorde en indsats for at finde kunder til de udbudte heste.
Der var sider nok, hvor man skrev fem linjer, og så stod den pågældende hest der i flere måneder uden billedmateriale. Det var ikke den model man søgte, men en side som aktivt gjorde en indsats for den enkelte hest.
I dag bruger en række danske trænere, opdrættere og hobbykuske salgsmenuen fast, når de skal formidle staldens heste. Den opbakning tager vi seriøst.

I bund og grund handler det om at levere salg måned efter måned. Det handler dog også om at være ordentlig.
Ordentlig indbefatter eksempelvis at vi melder ærligt ud omkring den pågældende hest. Hvis der er fejl på de enkelte heste, så VIL vi vide det.
Hvis vi opdager efterfølgende at man ikke har været ordentlig, så får man ikke flere heste på vores salgsmenu. Vi ønsker at drive en seriøs platform.
Det handler om at være ordentlig, og det tager vi seriøst.
Dagens udvalg har følgende udseende:

- Jace renka T F (Løbshest)
- Chilli Tårs (Løbshest)
- Hula Ula Smoni (Løbshest)
- Icelady Kåsgård (Løbshest)
- First Hope (løbshest)
- Honeymoon (løbshest)
- Lightspeed Garbo (unghest)
Foto af:
Gorm Foto.







