Nyt salg fra salgsmenuen – Det kører på
I vores daglige opdatering af salgsmenuen skriver vi en ordentlig smøre omkring, hvordan vi gør tingene. Netop den fremgangsmåde, er den primære årsag til at vi kan præsentere i omegnen af 10, formidlede heste måned efter måned.
Det er her vi skiller os ud fra andre travmedier.
Indiana Mr Lucky er solgt fra Bornholm til Lunden og nærmere betegnet Henrik Pedersen. Det er en Henrik Pedersen som, har haft pæn succes med Twins Magic, som i disse uger topper listen om at blive årets hest på Nykøbing Falster.
“Jeg kunne ganske enkelt ikke lade være, meddeler Henrik Pedersen, da vi henvender os. Vi krydser fingre for at Henrik Pedersen får succes med den svenske Indiana Mr Lucky.”
Vi har i dag taget Indiana Mr Lucky af salgsmenuen.

Vi er stolte af den udvikling
Der blev taget initiativ til en salgsmenu på opfordring fra to danske travtrænere, som savnede en platform, hvor man aktivt gjorde en indsats for at finde kunder til de udbudte heste.
Der var sider nok, hvor man skrev fem linjer, og så stod den pågældende hest der i flere måneder. Det var ikke den model man søgte, men en side som aktivt gjorde en indsats for den enkelte hest.
I den forbindelse tog vi til Jylland, og sammensatte et koncept for vores salgsmenu. Det er et koncept som i dag også danner grundstenen for vores måde at gøre tingene på.
I dag bruger en række danske trænere, opdrættere og hobbykuske salgsmenuen fast, når de skal formidle staldens heste. Den opbakning er medvirkende til, at vi kan støtte op om sporten.

Det handler om ordentlighed
I bund og grund handler det om at levere salg måned efter måned. Det handler dog også om at være ordentlig.
Ordentlig indbefatter eksempelvis at vi melder ærligt ud omkring den pågældende hest. Hvis der er fejl på de enkelte heste, så VIL vi vide det.
Hvis vi opdager efterfølgende at man ikke har været ordentlig, så får man ikke flere heste på vores salgsmenu. Vi ønsker at drive en seriøs platform.
Det handler om at være ordentlig og det tager vi seriøst.







