Saga Laursen sejrede på Bollnäs
Hun har ikke evnerne fra fremmede og i år er hun i gang med karrierens bedste sæson. Kort efter deadline og i gårsdagens 10 løb på Bollnäs sejrede Saga Laursen endnu engang i år.
Superlativerne er efterhånden brugt op på at beskrive Saga Laursens sæson i år. Hvis man ulejliger sig med at se løbsreprisen, så læg mærke til de sidste 400 til 500 meter af løbet.
Det er en utrolig fart Saga Laursen får på sin hest kontra de øvrige deltagere.
I aftes sejrede Saga Lausen på ryggen af Sundbo Komet.
Sundby Momet og Saga Laursen sejrede i tiden 1.25,3/2140 m. Volte.

Familien Laursen
Laursen-navnet klinger sikker i manges øre, og Saga Laursen er også en del af Laursen-familien, der har været med i utroligt mange år.
Saga Laursens far er Jens Laursen, der blandt andet har vundet Provinsmesterskabet med derbyvinderen Macon på Nykøbing Falster Travbane.
Hendes farfar er Jørn Laursen, og han behøver heller ikke nærmere omtale. Har man sagt Tarok, har man også sagt Jørn Laursen, der tidligere var træner i Skive.
Saga Laursens oldefar Karl Laursen var en succesrig opdrætter fra Skive, og udover Tarok og Macon, har han også opdrættet blandt andet Vixi Bird og Duvil.
Se gårsdagens sejr her.







