Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

C Tøj Frøkjær – Kom aldrig til start i Derbyet

Flere gange har danske heste vist italienerne baghjul, og det var også tilfældet med C Tøj Frøkjær, der senere også blev solgt til støvlelandet. Vi fortsætter vores skrivelser hen imod Dansk Trav og Dansk Hoppe Derby 2024.

C Tøj Frøkjær var igennem sin karriere i Danmark i træning hos Per Iversen, der var privattræner for Stutteri Frøkjær, der ejede og havde opdrættet hesten.

Det var også en Per Iversen, der godkendte hesten i Aarhus, inden at den debuterede med Birger Jørgensen i Aalborg. Her nåede hesten andenpladsen.

I toårsæssonen blev det til fem sejre i syv starter, heriblandt på Derbydagen. Blandt andet nåede C Tøj Frøkjær først til mål i Dansk Opdrætningsløb, men kom aldrig til start i Kriterie eller Derby.

Efter en god toårssæsonen var der lagt op til en spændene treårssæson for hesten, der var med fremme i løbet i både ind- og udland i 1998.

Kulminationen kom i Italien

C Tøj Frøkjær var til start i både Oslo Grand Prix-weekenden og Elitloppsweekenden uden at falde igennem. Begge gange med andenpladsen til følge.

Det blev også til sejr i Jydsk 3-årings Grand Prix, men til gengæld ingen start i Kriteriet. Kredsen forsøgte at managere hesten mod Italien og det var med god succes.

I Orsi Mangelli blev det til en imponerende andenplads bag Varenne i den indledende afdeling, inden at Conway Hall slog C Tøj Frøkjær i finalen.

Et par uger senere tog C Tøj Frøkjær revanche, da den vandt fuldkommen overlegent i UETs 3-års Championat for Birger Jørgensen.

 

 

 

Solgt til Italien

De store resultater i Italien gav genlyd i landet, og det betød også, at budene begyndte at tikke ind hos Erik Frøkjær-Jensen, der til sidst måtte slippe sin stjerne.

C Tøj Frøkjær blev solgt for fire millioner kroner og fortsatte karrieren i det italienske. Den indløb i alt 2.499.758 kr.

Udover at have virket i avlen i Italien, blev det også til nogle år for hesten i Slovenien, ligesom den var på frostsæd i Danmark.

C Tøj Frøkjær døde i 2013.

Foto Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads