Dansk Hestevæddeløb har fulgt op på spørgsmålene om sæsonplanen for 2027. Sportens indtægter fra Bet25-aftalen skal bruges til præmier, mens forventningerne til torsdagens V65 bygger på norske erfaringer. Samtidig uddybes beslutningerne om Jydsk Væddeløbsbane og ansvaret for at inddrage de aktive.
Pengene skal komme sporten til gode
Sports- og administrationschef Uwe Bredahl og Bet25-direktør Henrik Friis står bag svarene. Her oplyses det, at sportens andel af spilomsætningen i den nye kommercielle aftale skal gå til præmiebudgettet for både trav og galop.
Der sættes imidlertid ikke et konkret beløb på den forventede ekstra indtægt i den skriftlige opfølgning. Forventningen til V65 handler om øget omsætning og deraf større indtjening hos spilleselskaberne i Norden.
Det er en væsentlig forskel. Spilomsætning er spillernes indskud, mens sportens indtægt afhænger af aftalens vilkår. En stigning i omsætningen fortæller derfor ikke alene, hvor mange ekstra kroner der bliver til rådighed for hesteejerne gennem løbspræmierne.
For en ejer, der betaler for træning, opstaldning og hestetransport, er det netop den sidste del af regnestykket, der har praktisk betydning. Et bedre økonomisk grundlag for sporten skal kunne mærkes i mulighederne for at starte hestene og tjene præmier.
Norske erfaringer bag forventningen
Der findes ifølge svarene ikke et direkte sammenligneligt dansk beregningsgrundlag. Estimatet bygger derfor på omsætningen på norske baner sidste år. Risikoen for, at torsdagsspillet flytter omsætning fra andre danske løbsdage, er ikke indregnet, men vurderes begrænset på grund af lavsæsonen.
Norske erfaringer kan være relevante, når et dansk tilbud skal vurderes. Sammenligningen bliver dog først gennemskuelig, når man kender de løbsdage og forudsætninger, der indgår. Feltstørrelser, konkurrerende løb og spillernes interesse kan have betydning for, hvor godt erfaringerne kan overføres.
Her ville forskellige beregninger gøre forventningen lettere at vurdere. Hvad sker der ved en beskeden fremgang, og hvad kræver det at nå det forventede resultat? Det ville også vise, hvor følsom økonomien er, hvis noget af omsætningen kommer fra eksisterende spil.
Færre løbsdage skal samle hestene
Ved præsentationen af sæsonplanen oplyste Dansk Hestevæddeløb, at kalenderen for 2027 indeholder 215 løbsdage. Det er en reduktion på 14 dage. Formålet er blandt andet at samle hestene i større felter og forbedre sportens indtjeningsmuligheder.
Planen bygger ifølge organisationen på oplysninger om hestemateriale, startfrekvens og økonomi samt dialog med banerne. Første kvartal byder på V65 om torsdagen og 11 lunchdage, hvoraf otte ligger på hverdage.
Samtidig får flere større arrangementer en anden opbygning. Derbyfredagen vender tilbage, så Derbyweekenden igen strækker sig over tre dage. I Skive samles DM for travtrænere og Musketerløbene i en weekend med DM-finaledag lørdag og Musketerdag søndag.
De ændringer viser, at kalenderen både skal rumme hverdagens løb og de arrangementer, hvor banerne kan tiltrække et større publikum. For de aktive bliver det afgørende, hvordan løbene fordeles mellem sæsonens højdepunkter.
En samlet kalender og de enkelte propositioner løser forskellige opgaver. Kalenderen fastlægger løbsdagene, mens propositionerne afgør, hvilke heste der kan deltage. Derfor kan antallet af dage ikke stå alene, når startmulighederne skal vurderes.
JVB og den lokale inddragelse
Om JVB henvises til 30 løbsdage fra marts til december og propositioner tilpasset træningslisterne. Baneledelserne har været inddraget i planlægningen; ansvaret for den lokale forankring placeres hos banerne.
Det efterlader et selvstændigt spørgsmål om, hvordan dialogen har fungeret lokalt. At en baneledelse deltager i arbejdet, fortæller ikke nødvendigvis, hvornår trænere, hesteejere og andre aktive får mulighed for at komme med deres erfaringer.
Skal processen belyses ordentligt, må både ledelsen og de lokale repræsentanter høres. Det er relevant at få frem, hvilke forslag der blev drøftet, hvornår de kunne ændres, og hvordan tilbagemeldingerne indgik i beslutningen.
For et lokalt miljø er forudsigelighed vigtig. Træning, løbsdeltagelse og transport skal hænge sammen, og en pause kan påvirke planlægningen forskelligt fra stald til stald. Det kræver konkrete oplysninger at vurdere konsekvenserne; de kan ikke udledes alene af kalenderen.
Startmulighederne er allerede til debat
Arbejdet med løbsudbuddet foregår også i propositionsudvalget. På årets sidste møde, omtalt af Dansk Hestevæddeløb den 14. oktober, drøftede repræsentanter fra travsportens foreninger blandt andet, hvordan flere heste kan komme til start og blive længere i sporten.
For de lavere klasser blev der peget på behovet for flere startmuligheder. Flere autostartløb og ændrede distancer indgik i drøftelserne. For de øvre klasser handlede det blandt andet om åbne løb og større fleksibilitet.
Ifølge referatet var der overordnet tilfredshed med mulighederne, men også behov for justeringer. Udgangspunktet var, at løbsudbuddet løbende skal følge de heste, der faktisk er til rådighed.
Det arbejde får betydning, når sæsonplanens datoer skal omsættes til konkrete løb. En kalender kan være fastlagt længe før, man ved præcist, hvilke heste der er løbsklare. Derfor er forbindelsen mellem planlægning og aktuelle træningslister vigtig gennem hele sæsonen.
Når virkningen af sæsonplanen senere skal vurderes, vil det være relevant at se på både deltagelse og økonomi. Større felter kan være ét mål, men udviklingen i antallet af aktive heste og deres startmuligheder bør også indgå. En vurdering af den lokale situation kræver desuden, at man ser på, hvilke heste der kommer tilbage efter en pause, og hvilke løb de faktisk kan deltage i.
Propositionsudvalgets næste møde er fastsat til den 14. januar 2027.
Økonomien har også et længere perspektiv
Sæsonplanen indgår samtidig i en bredere økonomisk sammenhæng. I en status den 29. oktober oplyste Dansk Hestevæddeløb, at forhandlingerne med Svensk Travsport om en ny aftale tog længere tid end forventet.
Organisationen arbejder for en omsætningsbaseret model uden loft. Den kommende Sverige-aftale er planlagt til at gælde fra 2029, mens den eksisterende aftales vilkår gælder indtil da.
I den forbindelse fremhævede Dansk Hestevæddeløb et mål om mindst ti startende heste pr. løb i gennemsnit. Det understreger sammenhængen mellem løbsudbud, deltagelse og spil, men betyder også, at aftaler og forventninger for forskellige år skal holdes adskilt.
Licensmesterskaberne får plads på Fyn
Et konkret holdepunkt er Licensmesterskaberne 2026, der afvikles på Fyens Væddeløbsbane torsdag den 25. marts 2027. Arrangementet omfatter både trav og monté.
Mesterskaberne blev flyttet til det nye år for at give flere nye licenshavere mulighed for at deltage. Dansk Hestevæddeløb har begrundet flytningen med fremgang i antallet af nye licenshavere.
Deltagelsesbetingelserne kommer i propositionerne for marts. Samtidig offentliggøres en oversigt over, hvem der kan deltage.
Billeder: Arkivbilleder fra Travet.dk’s mediebibliotek.
Kilder – Dansk Hestevæddeløb
Vi følger op på spørgsmål om sæsonplanen
Sæsonplanen for 2027 er landet
Flere heste til start på dagsordenen i propositionsudvalget
