Sådan gik det i Skive
Travet.dk har fulgt dagens løb fra Skive.
Sådan gik det:
Dagens første løb gav sejr til I Want it All (Donato Hanover) og Jeppe Juel. Aalborg-træneren trykkede sig til spids på første langside, og i sidste sving blev de afgørende længder taget. På de næste pladser kom en godt afsluttende Elvis Shadow før Gaiac Du Vivier.
I Want It All vandt i tiden 1.16,0/2060 m Auto
Se løbet her.
Vinderhesten er opdrættet og ejet af Rene Mammen.
Læs mere om faderen Donato Hanover her.

Dagens 2 løb gik til Michael Lønborg og Cjela Nordal (Ens Snapshot). Vinderhesten kom til spids efter 700 meters kørsel, og sidenhen så den veludseende hoppe sig ikke tilbage. Cjela Nordal vandt på behørig afstand til Belmondo Simoni og Danny E P.
Cjela Nordal vandt i tiden 1.15,0/2060 m. Auto.
Se løbet her.
Vinderhesten trænes af den årgang 2004 fødte Freja Klitgaard, som også ejer vinderhesten sammen med Peter K. Larsen. Hun vandt sidste år tre af 8 løb som træner og i år starter Freja Klitgaard på bedste vis.
Læs mere om faderen Ens Snapshot her.

Dages 3 løb overraskende spillerne, da Morten Friis kunne køre først over målstregen bag Cirkeline Day (Ens Snapshot), som er ved at komme op i de omdrejninger, som man så ved flere lejligheder i det norske. Det er en hest som opdrætter Kaj Westergaard alle dage i ugen, har snakket varmt om, og via et perfekt rygløb undervejs kunne Cirkeline Day sejre til vinderodds 21,90.
Cirkeline Day sejrede i tiden 1.16,8/2060 m Auto. Son Of Sizzling og Danger Dynamite tog anden og tredjepladsen i løbet.
Se løbet her.
Cirkeline Day er opdrættet af Kaj Westergaard og ejes af Tron Hernæss.
Sejren var nr. to i dag til hingsten Ens Snapshot, som man kan læse mere om her.

Vi fik en tiltalende vinder i dagens 4 løb, hvor Birger Jørgensen sejrede bag Indi di Quattro. Birger Jørgensen forlod andet spor op mod 1000 meters passeringen, og ud på sidste langside trykkede man sig til spids. Indi di Quattro kunne herfra svare alle bagvedkommende angreb til sejr.
Indi di Quattro sejrede før Freddy Boy og Diaz Frisco.
Vindertiden i løbet blev 1.15,8/2060 m. Auto.
Vinderhesten ejes af Nikolaj Nielsen og trænes af Morten Juul.
Se løbet her.

Dagens 5 løb gav anden dagssejr til Michael Lønborg, der her sejrede bag egentrænede Prosperous Tile. Michael Lønborg kørte et taktisk klogt løb bagved den længe førende ekvipage, og via open stretch kunne Prosperous Tile sejre efter en god slutspeed.
Prosperous Tile sejrede før Deepdeepundercover og Freja Lund.
Vinderhesten er både ejet og opdrættet af Vestmarka AB.
Se løbet her.
Vindertiden i løbet blev 1.17,8/2060 m. Auto.

Dagens 6 løb blev vundet af Jeppe Juel, der kunne køre Zadok Font til sejr efter føring hele vejen. Zadok Font fik bestemt intet foræret i dag, og den italienske traver fik kontinuerligt tryk undervejs. Zadok Front vandt før Date Night og Bravur Torkdahl.
Vinderhesten ejes af Ekstra Bladets Travklub og trænes af Jeppe Juel.
Zadok Font vandt i tiden 1.14,3/1600 m. Auto.
Se løbet her.

Dagens 7 og sidste løb blev vundet af Be A Live Max og Rene Kjær. Der var tale om føring fra start til slut for den Hanne Eg Østergaard-trænede vallak. En fin præstation udmøntede sig i karrierens anden sejr og dette blot i fem karrierestarter. Be A Live Max sejrede før El Paso og Excellent Prince.
Vindertiden blev 1.18,2/2060 m. Auto.
Vinderhesten er opdrættet af Birgitte Hvidtfeldt og ejes af Hanne Eg Østergaard.
Se løbet her.
Fotos af KM FOTO
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=9 count=1]







