Redaktørens hjørne – Mistillidsvotum (Opdateret)
I aften er der Ekstraordinær Generalforsamling i Det Danske Travselskab. Undertegnede er ikke længere medlem, hvilket skyldes en helt horribel eksklusion af et bestyrelsesmedlem for år tilbage. Den holdning står jeg også inde for i dag.
Det skal dog ikke afholde mig fra at have en holdning til den bane, som jeg er kommet på siden jeg var fire år gammel, og som mine forældre, bedsteforældre og onkler er kommet på endnu længere tilbage på.
I dag bliver det til sporadiske besøg på Charlottenlund for vores familie. Vi vil som enkeltpersoner og familie gerne støtte op, men gentagne gange har vi oplevet ikke at være velkommen.
Det er især de senere år, hvor dette har gjort sig gældende. Det er især efter undertegnede har givet sin mening til kende om den eksklusion, der fandt sted for små tre år siden af nu afdøde Jesper Nielsen.
Hvis man “har” kunne acceptere at bestyrelsesmedlemmer lækker informationer fra bestyrelsesmøder, fra sine møder i DTC, og stemmer imod, hvad der er aftalt internt i bestyrelsen når der skal stemmes i DTC-regi, men ikke kan acceptere kritik af en travtræner, så er jeg ikke med mere i DTS.
Er blevet populært
Den tidligere vognmand og nu afdøde Axel Sømod mente, at der var ”urent trav” omkring økonomien i Travselskabet, og det kom til et opgør, hvor Sømod blev ekskluderet af Travselskabet.
Jesper Nielsen kritiserede en travtræner i en tipsvideo, og blev sidenhen ekskluderet. Der blev ikke taget højde for de tre år, hvor Jesper Nielsen skulle ligge øre til diverse, uden at der blev givet igen. En aften modtog selvsamme et telefonopkald (undertegnede var til stede), hvor han igen skulle stå til ansvar for at have flyttet en hest tre år tidligere, og det resulterede i, at den pågældende træner og trænervirksomhed blev omtalt mindre flatterende i en tipsvideo.
I aften er det Kaj Holm, der sidder overfor et “mistillidsvotum” ifht at sidde i bestyrelsen.
Diskussionen bliver usaglig
Undertegnede har sagt det overfor diverse bestyrelser og undertegnede har skrevet side op og side ned omkring Charlottenlund Travbane.
Kan Charlottenlund Travbane blive en rentabel forretning på den nuværende lokation. Kan Chalottelund Travbane leve op til de krav en professional væddeløbsbane skal have.
Det er det store spørgsmål, og ikke alt det fnidder fnadder, der har rumsteret i mange år omkring Charlottenlund Travbane.
Det er min klare holdning at der ævles og kævles i alt for stor en grad omkring Charlottenlund Travbane, og spørgsmålet er om der overhovet er tid samt økonomi til det.
Jeg håber det bedste for den bane, som jeg er kommet på siden barnsben, og en bane min familie er kommet på i flere generationer.






