Pressemeddelelse – Hestens Værn
Hestens Værn efter møde med fødevareministeren:
Dyrene må ikke betale prisen for naturnationalparker og spareplaner i Fødevarestyrelsen
Hestens Værn – repræsenteret ved formand Julie Fjeldborg, lektor, ph.d. ved Københavns Universitet, og sekretariatsleder Ghita Zangger Madsen – samt praktiserende dyrlæge Tue Villebro, byrådsmedlem i Gribskov Kommune, folketingskandidat for Venstre i Hillerødkredsen og medlem af lokalbestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov, har i dag været til møde med fødevareminister Jacob Jensen om dyrevelfærd i naturnationalparker og håndhævelsen af dyrevelfærdsloven.
Med ved bordet var også specialestuderende Katrine Skov, som netop skriver speciale om dyrevelfærd for heste i naturnationalparker og er tilknyttet Hestens Værn.
Hendes arbejde skal bidrage til en evidensbaseret behandling af hele problemstillingen – fra fodring og tilsyn til lovgivning og praktisk forvaltning.
Ens regler – også bag hegnet
Hestens Værn og Tue Villebro understregede over for ministeren, at der skal være ens spilleregler for dyrevelfærd, uanset om dyrene går på private arealer eller i statens egne naturnationalparker:
“Vi har ikke noget imod dyr på store naturarealer – tværtimod. Men vi har det meget stramt med, at staten giver sig selv dispensation fra regler, som andre hesteejere skal leve op til. Der må ikke gælde ét regelsæt på den ene side af hegnet og et andet på den anden,” siger Hestens Værn.
Dispensationerne fra tilsynsreglerne og tilsyn på bestandsniveau kan efter Hestens Værns opfattelse risikere at udhule dyrevelfærdslovens krav om, at det enkelte dyr skal beskyttes mod lidelse.
Konkrete sager viser, at noget går galt.
På mødet blev der henvist til konkrete sager de senere år med store græsningsdyr i indhegnede naturområder, hvor dyr enten:
1. har været udsat for længerevarende mangelfuld pasning, før myndighederne greb ind, eller
2. er blevet meget syge eller skadede og først aflivet, når nogen udefra gjorde opmærksom på problemet.
“De sager viser, at systemet ikke altid reagerer hurtigt og konsekvent nok – hverken når det gælder tilsyn eller opfølgning. Det er bagtæppet for vores bekymring: Vi ønsker ikke nye naturnationalparker baseret på en praksis, der allerede har vist sine svagheder,” siger Tue Villebro.
§ 39: Den skærpede anmeldelsespligt skal virke i virkeligheden
Et hovedpunkt på mødet var dyrlægers skærpede anmeldelsespligt efter dyrevelfærdslovens § 39 – særligt undtagelsen:
“…hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.”
Hestens Værn og Tue Villebro pegede på, at denne formulering i praksis kan blive en ventil, der:
1. gør det muligt at undlade politianmeldelse i sager, hvor dyr reelt har lidt væsentligt,
2. og gør det sværere at fastholde både dyrlægers og dyreholderes ansvar, når der “ryddes op”, samtidig med at kontrollen står på.
“Når dyr har lidt gennem længere tid, skal man ikke kunne rydde op i sidste øjeblik og så slippe for en anmeldelse. Den skærpede anmeldelsespligt er sat i verden for at beskytte dyrene – ikke for at beskytte systemet mod sager,” siger Tue Villebro.
Klippekort, kontrol og rettighedsfrakendelse
Hestens Værn og Tue Villebro anerkendte de gode takter i det nye lovforslag, der er sendt i høring, med blandt andet skærpede straffe og en klippekortsordning for dyrevelfærdsovertrædelser.
Samtidig blev det understreget, at:
1. besparelserne på ca. 80 mio. kr. i Fødevarestyrelsen,
2. meldinger om begrænset bistand til politiet i dyrevelfærdssager,
3. og meget lange sagsforløb, før retten til at holde dyr eventuelt frakendes, risikerer at undergrave effekten af lovstramningerne, hvis kontrol og opfølgning ikke følger med.
“Vi bakker op om klippekortsordning og skærpede straffe. Men det nytter kun noget, hvis der faktisk sker anmeldelse, hvis sagerne bliver ordentligt undersøgt, og hvis rettighedsfrakendelse til at holde dyr bruges hurtigt og konsekvent i de alvorlige sager,” siger Hestens Værn.
På mødet:
1. bekræftede ministeren, at dispensationsordningen for naturnationalparker skal evalueres efter ét år – altså allerede i juni 2026 – og at den derefter kan justeres eller droppes politisk,
2. slog han fast, at der i mellemtiden skal føres tilsyn “som om der ikke var dispensation”,
3. bad han om supplerende dokumentation om kontrollen og Fødevarestyrelsens bistand til politiet – og lovede at følge op,
4. bad han om en kort skitse til, hvordan en dyreombudsmandsinstitution kunne organiseres,
5. og han var lydhør over for igen at se på beslutningen fra 2016 om, at Det Veterinære Sundhedsråd ikke længere kan tage sager op af egen drift – med henblik på at genåbne denne mulighed.
Efter mødet vil Hestens Værn og Tue Villebro fremsende supplerende faglig dokumentation til ministeren, bidrage med ny evidens fra Katrine Skovs speciale om heste i naturnationalparker til evalueringen af dispensationsordningen og arbejde politisk for, at de gode takter i det nye lovforslag om skærpede straffe og klippekortsordning følges op af en skærpelse af dyrevelfærdslovens § 39, en hurtigere og mere konsekvent brug af rettighedsfrakendelse til at holde dyr i de mest alvorlige sager – samt en styrkelse af den uafhængige faglige kontrol, fx ved at give Det Veterinære Sundhedsråd mulighed for igen at tage sager op af egen drift eller etablere en egentlig dyreombudsmand.
“Vi er glade for, at ministeren lytter og inviterer til videre fagligt input. Men for os er målet klart: Dyrene skal reelt beskyttes – også når det er staten selv, der holder dem bag hegn. Og hele diskussionen skal hvile på faglighed og evidens – ikke på bekvemmelighed eller særregler,” siger Hestens Værn.
