Den danske travtræner Paw Mahony er blandt 34 aktive, som ønsker ændringer i de svenske kuskeregler fra 2027. Gruppen foreslår at hæve grænsen i løbskategori B fra 150 til 300 årlige starter, så lærlinge, amatører og mindre etablerede kuske får bedre muligheder.
Forslaget blev offentliggjort i et debatindlæg i Sulkysport den 18. november. Underskriverne bakker op om Svensk Travsports ambition om at styrke bredden, men mener, at kuskenes muligheder ikke må blive overset, når løbssystemet ændres.

Paw Mahony blandt underskriverne
For danske travinteresserede er Paw Mahonys medvirken interessant. Han har i en årrække været aktiv i svensk travsport og står nu sammen med både professionelle trænere, amatører og lærlinge om forslaget. Blandt navnene på debatindlægget er også Linda Sedström, Emilia Leo, Kristian Lindberg, Micael Lindblom og Magnus S. Karlsson.
Et af gruppens vigtigste argumenter handler om de sidste måneder af sæsonen. En kusk, som nærmer sig 150 starter, kan blive nødt til at afslå nye køreture for ikke at miste adgangen til bestemte løb året efter. Dermed kan en regel, der skal skabe mere lige konkurrence, også bremse kuske, som forsøger at udvikle sig.
Fra fynsk ponytrav til professionel træner i Sverige
Paw Mahony har selv været igennem den udvikling, som debatindlægget handler om. Han har fynske rødder, og interessen for travsporten begyndte allerede i barndommen. Hans far, Peter Mahony, havde amatørlicens, og Paw begyndte med ponytrav, inden han tog sine første skridt mod en tilværelse som professionel i sporten.
Efter skoletiden fik han arbejde i danske travstalde. Gennem årene var han blandt andet tilknyttet Johnny Jørgensen, John Køhler og Knud Mønster. Her lærte han både arbejdet med hestene og de krav, der følger med et liv som kusk og træner. Den erfaring tog han med sig, da han i 2003 valgte at rejse til Sverige.
I Sverige fik han først arbejde hos Åke Svanstedt og siden hos Olle Goop. Begge var markante navne i svensk travsport, og især tiden hos Goop har Mahony tidligere fremhævet som vigtig for sin udvikling. I 2006 begyndte han som selvstændig træner. Efter ophold på forskellige baner blev Årjäng i det vestlige Sverige hans faste base.
Mahony har siden opbygget en træningsvirksomhed og markeret sig med resultater på både svenske og norske baner. I 2023 vandt hans stald 18 løb i 159 starter, mens hestene indkørte 1.776.454 svenske kroner. Året før blev det ligeledes til 18 sejre. Tallene viser, at han har haft flere stærke sæsoner som træner.
Hans vej fra ponykusk i Danmark til selvstændig træner i Sverige giver en særlig baggrund for hans deltagelse i debatindlægget. Han kender betydningen af erfaring og muligheder for at få køreture, men også hverdagen i en mindre træningsvirksomhed, hvor beslutninger om kuskevalg kan få økonomiske konsekvenser.
Foreslår en grænse på 300 starter
De 34 aktive ønsker tre tydelige niveauer. Niveau C skal fortsat være for kuske med højst 150 starter i det foregående kalenderår. I niveau B skal grænsen efter deres forslag være 300 starter, mens niveau A skal være åbent for alle kuske.
Med den opdeling vil kuske kunne få mere erfaring, inden de udelukkende skal konkurrere i åbne løb. Underskriverne peger på, at der er væsentlig forskel på en kusk med 200-300 årlige starter og en topkusk, som kører mere end 1.000 løb om året.

Gruppen anslår, at omkring 50-100 kuske kan befinde sig i nærheden af startgrænserne. Det er deres eget skøn og ikke et officielt opgjort antal. De ønsker samtidig, at en eventuel ny ordning bliver evalueret efter 2027-sæsonen.
Kan få betydning for mindre stalde
Debatindlægget fremhæver også de økonomiske konsekvenser. En mindre træner, som ikke længere må køre sin egen hest i et bestemt løb, kan blive nødt til at betale for en anden kusk. Kuskehonorar og provision kan være mærkbare udgifter for en mindre træningsvirksomhed.
Underskriverne mener derfor, at en grænse på 300 starter i niveau B vil give flere trænere mulighed for selv at køre deres heste. Samtidig kan hesteejerne lettere fortsætte samarbejdet med en kusk, som allerede kender hesten.

Lærlingene skal kunne sige ja
For lærlingene handler det først og fremmest om erfaring. De har brug for køreture for at udvikle sig, få rutine og skabe kontakt til trænere. Men en lærling med mange tilbud kan nærme sig startgrænsen og blive tvunget til at overveje, hvilke køreture der skal afvises.
Gruppen foreslår derfor, at grænsen på 300 starter også gælder i rene lærlingeløb. Det skal gøre overgangen fra breddeløb til et højere sportsligt niveau mere glidende uden at fjerne beskyttelsen af de mindst erfarne kuske.
Ønsker åbne amatørløb

Underskriverne vil desuden have almindelige amatørløb og det svenske amatørmesterskab åbnet for alle kuske, som opfylder kravene til amatørstatus. Antallet af tidligere køreture bør efter deres mening ikke være afgørende i disse løb.
De henviser til, at der ikke er en tilsvarende grænse på 150 starter i de svenske mesterskaber for lærlinge, ungdomskuske og montéryttere. Deres synspunkt er, at man fortsat er amatør, selv om man kører mange løb.
Ikke vedtagne regler
De 34 aktive lægger vægt på, at de overordnet støtter udviklingen af et løbssystem med mere lige konkurrence og bedre muligheder for bredden. De ønsker dog, at kuskereglerne bliver en del af den samlede vurdering, inden 2027-reglerne fastlægges.
Forslagene er endnu ikke vedtaget. Debatindlægget er en opfordring til Svensk Travsport om at ændre og efterfølgende evaluere reglerne.
Kilde
Sulkysport: Begränsa inte kuskarnas utveckling, 18. november 2026








