Peter Rudbeck har solgt
December måned er normalt en svær måned at formidle heste på, og når hele Danmark ligger underdrejet grundet regeringens restriktioner, er det forventelig, en svær december måned vi er gået ind i.
Vi kunne for tre dage fortælle, at Rene Feltheim havde investeret i 12-traveren Chip Lane via salgsmenuen på Travet.dk, og nu har endnu en Billund Træner været på indkøb.
Louise Mortensen har investeret i løbshesten I Love Champagne, der er solgt efter dagens start i Skive. Købet er bekræftet af Rolf Jørgensen lørdag eftermiddag.
Dagens salg af I Love Champagne er således salg nr. to i december måned.

Auktionsmenu på vej
Vi retter dagligt til på vores nye hjemmeside, og senest 1. januar går vi også i luften med en ny auktionsside. En side, som har været flere måneder undervejs grundet lanceringen af ny hjemmeside.
Det er en auktionsmenu, hvor det er hensigten, at der kan køres daglige auktioner syv dage om ugen. Vi er ikke tilhænger af tilmeldingsgebyr, og holder os til konceptet ”Solgt eller Gratis”, som vi praktiserer allerede nu på vores salgsmenu.
Vi håber at kunne køre auktioner syv dage om ugen på sigt.
Det skal gerne være sådan, at sælger kontakter Travet.dk – ”Jeg vil gerne have min hest på jeres auktionsside og auktionen skal løbe over 2 eller flere dage”
Vi sætter så auktionen op til det ønskede, og sørger også for markedsføringen af den enkelte auktion.
Virksomheder har ligeledes mulighed for at benytte sig af auktionsmenuen. Vi ligger i øjeblikket i forhandlinger med to større virksomheder, som kunne have interesse i at køre faste månedlige auktioner, og samtidig har vi muligheder i Norge også.
Vi kommer til at gøre tingene ordentligt og derfor afsøger vi alle muligheder for at kunne tilbyde private, virksomheder samt opdrættere en auktionside uden tilmeldingsgebyr, tilbagekøbsudgift og andre unødige udgifter.
Vi har den opfattelse, at man flere steder forsøger at “plukke håret af en skaldet” og det vil vi gerne gøre op med. Derfor lancere vi denne auktionsside på vilkår, som minder om vores eksisterende salgsmenu.
Solgt eller Gratis er mottoet på vores salgsmenu, og bliver det også på den kommende auktionsside!
Tags: Auktion, Peter rudbeck



