Per Nordstrøm ansætter ung bornholmer
Travet.dk kan i dag offentliggøre, at bornholmeren Sofie Dam tager turen til det svenske.
Travet.dk bragte forrige år et jobopslag fra artikelaktuelle Sofie Dam, som sidenhen fik ansættelse hos Henrik Lønborg.
Sofie til Per Nordstrøm
Jægersro-træneren Per Nordstrøm har i en periode søgt efter kompetent personale, og den succesrige træner har kigget mod Danmark. Dette har Travet.dk netop fået bekræftet.
Sofie Dam har de seneste år været ansat hos Henrik Lønborg, og overfor Travet.dk bekræfter den dygtige hestepige, at hun fremadrettet skal arbejde for Per Nordstrøm.
Sofie Dam kommer fra en rigtig travfamilie, hvor hele familien er engageret i travsporten på Bornholm. En af familiens heste er 11-traveren Santana Ås, der vandt 23 løb i karrieren. En karriere, hvor den nu 15-årige avlshingst løb mere end 1,5 million kroner ind.
Succesfuld træner
Per Nordstrøm har de seneste år haft stor succes og de seneste år, har budt på mere end 10 millioner svenske kroner i indkørte præmiekroner. I dag driver svenskeren en virksomhed med 40 heste på træningslisten.
Præmiekronerne er hentet ved sejre i Svensk Opdrætningsløb, Stosprinten. De to løb indbragte alene to millioner svenske kroner. I sidste sæson blev det til sejr i Breeders Course 3 years old 2020 Second Final, hvor der var 700.000 skr. I førstepræmie.
Stalden hos Per Nordstrøm er primært bygget op omkring ungheste, som Per Nordstrøm har haft stor succes med gennem en årrække. I sidste sæson havde stalden tre egentrænede heste med i svensk opdrætningsløb.
Den store succes i 2020 medførte, at staldens Islay Mist Sisu blev kåret til årets 2-åring i Sverige.
Nu ansætter Per Nordstrøm dansk i form af Sofie Dam.
Travet.dk har af flere omgange været i kontakt med Sofie Dam, som har givet grønt lys til denne artikel.




