Sådan er det gået på Falster (1-4 løb)
Travet.dk opdaterer samtlige væddeløb dagen igennem fra Nykøbing Falster Travbane. I denne skrivelse opdateres dagens fire første væddeløb. Dagens løbsdag blev indledt med sejr til Jeppe Juel og Felix Trøjborg.
Sådan gik det (1-4 løb).
Dagens første løb blev vundet af Felix Trøjborg (Great Challenger) med Jeppe Juel i sulkyen. Jeppe Juel kunne trykke sig til spids på sidste langside foran en heroisk kæmpende Lenoble Grand Cru, og kunne sidenhen holde hele vejen til mål. Felix Trøjborg sejrede i tiden 1.18,7/2140 m. Volte.
Vinderhesten er opdrættet af Bettina & Viggo Jensen og ejes af Bastian Stable.
Se løbet her.
Se vinderinterview her.

2 Løb blev vundet af en velgående Frisk (Panne de Moteur) Casper M. Nielsen. Vinderhesten trænes af Kaj Jensen, og i dag sejrede Frisk trods en rejse undervejs som første hest i andet spor. Det var karrierens første sejr der kom i hus, og dette skete i tiden 1.18,3/2140 m. Auto.
Frisk ejes af Event Eksperten ApS og er opdrættet af Tonny Nielsen.
Se løbet her.
Se vinderinterview her.

3 løb blev vundet af Jeppe Juel og Fanta (Zola Boko). En hest, der har været til salg i ca. 6 måneder, men som nu beholdes af træneren selv. Et opkald til Travet.dk, så havde vi uden tvivl kunne hjælpe med det. Fanta sejrede i tiden 1:15,9/2140 auto. En fin indsats af den 3-årige hoppe, der i dag måtte trave som første hest i andet spor undervejs.
Fanta er opdrættet af Niels Juel og ejes af Team Juel.
Se løbet her.
Se vinderinterview her.

Dagens 4 løb blev vundet af Iniesta Bros (Maharajah) og Jörgen Sjunnesson. Vinderhesten måtte trave som første hest i andet spor, og i et herligt opløb kunne den Lillan Uglebjerg-trænede væddeløber trods et hårdt løbsoplæg sejre. En stærk indsats af den 5-årige tyske vallak.
Iniesta Bros ejes af Stald Rosenvang og er opdrættet af Bros Stables.
Se løbet her.
Se vinderinterview her.
Fotos af Danny Stenbæk.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]




