Fin sport på amatørdagen i Billund
Dagens amatørdag i Billund er overstået, og her blev der fremvist fine sportslige præstationer. I dagens første løb, så man en velgående Enzo Flame sejre i overlegen stil.
Sådan gik det i Billund.
1 Løb i Billund blev vundet af Mette Holmer-opdrættede Enzo Flame (Racer Bourbon), der sejrede for sin ejer og træner Flemming Raundahl. Det skete efter føring fra start til mål, og den 4-årige vallak var fuldkommen overlegen i vindertiden 1.17,5/2020 m. Volte.
Se løbet her
Se vinderinterview her

2 Løb gik til Timmy Ruusuviita, som kunne køre sin egen Notre Flax til sejr. Det var første start siden december 2018 for den 7-årige vallak, der sejrede for tredje gang i karrieren. Notre Flax fik et løb bagved den førende undervejs, og i sidste sving blev der angrebsplads. Den udnyttede Timmy Ruusuviita, og han kunne køre Notre Flax til sejr i tiden 1.17,6/2000 m. Volte.
Se løbet her
Se vinderinterview her

3 Løb blev vundet af Action Scott (Shane Scottseth) og Rene Feltheim. Den 13-årige væddeløber strøg til spids efter 500 meters kørsel, og sidenhen så konkurrenterne kun ryggen af en velkørende Rene Feltheim. Action Scott sejrede i tiden 1.16,6/2020 m. Volte.
Se løbet her
Se vinderinterview her

4 Løb gik til Mette Rohrbach Bonde på ryggen af Beat The Beast (Beaumont Hanover). Der blev fremvist en flot tempobedømmelse, og der var tale om føring fra start til mål for Beat The Beast, som trænes af Jenni Friis Thomasen. Vindertiden i løbet blev 1.16,7/2000 m. Volte.
Se løbet her
Se vinderinterview her

Dagens 5 og afsluttende væddeløb i Billund blev vundet af Anna Lauritzen og C Black Beauty (Ken Warkentin). Det var både hest og kusk anden sejr i karrieren. C Black Beauty kunne overtage føringen ud på sidste langside, og derefter var der tale om spil til et mål. Anna Lauritzen og C Black Beauty kunne i dag sejre i tiden 1.19,5/2000 m. Volte.
Se løbet her
Se vinderinterview her
Fotos af KM FOTO






