Opgivet hest vandt på Fyn
En af de vindende hest på Fyens Væddeløbsbane var tæt på ikke at komme til start som væddeløber.
Kaj Jensen-trænede Kingston Laser (Maharajah) har for det meste galoperet i sin karriere, men det var ikke tilfældet i går.
På Fyens Væddeløbsbane sad Birger Jørgensen bag hesten, som Kaj Jensen har haft i træning siden årsskiftet.
Det var årets tredje start for Kingston Laser, og hesten kunne tage sin første sejr i karrieren i tiden 1.14,5/1640 m. Auto.
Førstepræmien i løbet var på 7.500 kr., men det var ikke præmien, der var det vigtigste for ejeren Kim Kærslund.

Fortæller på Facebook
Kim Kærslund gik til tasterne i aftes efter sejren til Kingston Laser, og der var især roser til Kaj Jensen og Birger Jørgensen.
“For 13 måneder siden var den ved dyrlæge i Sverige, da vi ikke kunne få den til at fungere – dyrlægens dom var – den burde aflives straks – da den intet brusk havde, og aldrig ville komme til at kunne løbe væddeløb igen.
“Vi besluttede den skulle med hjem, så vi kunne tænke over tingene – og den blev derefter scannet på Højgård, hvor det viste en menisk der var ødelagt.
“Kaj Jensen på Hovhedegård synes den burde have en sidste chance, og tilbød at have den gående på græs, og efter et halvt års tid, begyndte de at træne og behandle den stille og roligt – sidste søndag kørte Birger Jørgensen så et hurtig arbejde med den i Århus – hvor alt virkede perfekt – dog mente han den skulle starte venstre rundt. Hvilket den så gjorde i dag – og var helt suveræn. Godt den ikke blev aflivet for et år siden – Og tak for det kæmpe arbejde Kaj og Anne Hermansen har gjort med den.”

Om Kingston Laser
Ejer: Kim Kærslund
Opdrætter: Stutteri Laser
Træner: Kaj Jensen
Kusk: Birger Jørgensen
Vindertid: 1.14,5/1640 m. Auto
Førstepræmie: 7.500 kr.
Se løbet her.
Fotos af
Gorm Foto
Ole Hindby
Hesselborg Foto
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]

