Opfordring – Tag nu fat om problemet
De kritiske røster vil med garanti sige, at det er grundet misundelse, at dette skriv laves. Vi synes, også det er ærgerligt, at vi ikke har samme kontakter, men så stopper misundelsen også der.
Kunne man forestille sig en situation, hvor fodboldklubberne FCK eller Brøndby havde bestyrelsesmedlemmer, som lækkede bestyrelsespunkter og interne punkter på en dagsorden.
Det sker ganske enkelt ikke, og først efter deres respektive møder, har man en bestyrelsesformand eller en kommunikationschef, som efterfølgende melder officielt ud.

I går oplevede travsporten endnu engang, at der blev lækket information fra et bestyrelsesmedlem i DTC inden gårsdagens bestyrelsesmøde. Det betyder helt konkret, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer inden mødet i går kunne se et punkt på dagsordenen blive udbasuneret i den danske travpresse.
Det er nu sket gentagne gange indenfor de senere år, men til trods for dette, har man en åbenlys berøringsangst for at tage hånd om problemstillingen. Hvis man ikke havde berøringsangst, så havde man taget hånd om problemstillingen for længst.
Det må ligeledes lægge en dæmper på dialogen i DTC, for man risikerer som bestyrelsesmedlem i DTC, at et af de øvrige medlemmerne går direkte til pressen efterfølgende. Det giver uden tvivl ikke den bedste grobund for udvikling eller debat.

Foto – Ole Hindby
En direkte opfordring til Lindhardt Jensen og den siddende bestyrelse i DTC. Få ryddet op i den interne rodebutik omgående og nej det kan ikke vente 6 måneder!
Hvis man ikke kan holde tæt om interne forhold, der diskuteres i et bestyrelseslokale, så sidder man det forkerte sted. Så enkelt og præcis kan tingene siges.
Man kan også spørge sig selv om, denne person/personer ikke gør mere skade end gavn.
Hvor trækker man den berømte streg. For år tilbage måtte man give et nuværende medlem af bestyrelsen en påtale, efter der var lækket information om aftalen med svenskerne.
En læk, som kunne have fået katastrofale følger. Hvor meget skade skal der til, før man tager aktion på det her, og hvor længe vil de øvrige bestyrelsesmedlemmer stå model til de lækkede oplysninger.
Vi har fundet en kort beskrivelse på nettet om fortrolighed. Denne er fra erhvervslivet, hvor Holdbæk Vandforsynlig har en klar defineret politik til bestyrelsesarbejde. Her står der ordret.
Alle bestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt om alle fortrolige oplysninger, de har fået kendskab til i deres bestyrelsesarbejde. Tavshedspligten omfatter også suppleanter og rådgivere. Tavshedspligten fremgår af Selskabslovens § 132. Brud på tavshedspligten er strafbare og kan føre til erstatningskrav. Et bestyrelsesmedlem skal opbevare alt bestyrelsesmateriale forsvarligt.
Det var måske en ide, at få indført i DTC.
Fortsættelse følger.



