Opdrættersejr på Jägersro
Opdrættersejr på Jägersro
Det blev til en dansk opdrættersejr ved lørdagsløbene på Jägersro, hvor Indy Boy sejrede for Örjan Kihlström.
En hest, der er opdrættet af Michael Hovgaard, som solgte hesten til Sverige sidste år.

Om løbet
Christoffer Eriksson-trænede Indy Boy fik en rolig start for Örjan Kihlström, inden at parret havnede i femte par udvendigt.
Med 1100 meter til mål sendte den svenske catchdriver hesten afsted i tredje spor, men den fandt aldrig plads i andet spor.
Örjan Kihlström fortsatte med at køre fremad og i sidste sving kunne den overtage spidsen fra førende Patriot Zon/Adrian Kolgjini.
Indy Boy sejrede i 1.12,7/2140 meter auto. En sejr, der gav 135.000 svenske kroner i førstepræmie til kredsen bag hesten.

Ubesejret i 2026
Med lørdagens sejr er Indy Boy ubesejret i de fire starter, som den har gjort i 2026, hvor den også har fordoblet sin præmiesum.
Inden 2026-sæsonen gik i gang havde den seksårige hest tjent 419.503 svenske kroner i 30 starter, som havde givet seks sejre.
Indy Boy har med sejren tjent 620.000 svenske kroner i år, og har dermed rundet en million svenske kroner i indkørte præmier.
I alt har den danskfødte hest indtjent 1.039.503 svenske kroner i sin karriere, som har givet 10 sejre i blot 34 starter.

Om Indy Boy
Ejer: Jamal Syd Fastigheter AB
Opdrætter: Michael Hovgaard
Træner: Christoffer Eriksson
Kusk: Örjan Kihlström
Vindertid: 1.12,7/2140 meter auto
Førstepræmie: 135.000 svenske kroner
Se løbet her.
Fotos af Gorm Foto














