Opdrætter – 2, 6 million rundet
I en tid med auktioner, er det som potentiel køber også værd at bemærke, hvilke opdrættere der udmærker sig. En af de danske opdrættere der leverer, er Thomas Lind-Holm.
I går hentede Glamorous Rain 500.000 skr. i Europamesterskabet for hopper. Dermed bygger den danske opdrætter videre på succesen.
Thomas Lind-Holms opdræt har i år hentet 2.660.051 millioner svenske kroner. Det er femte år i træk, at den bornholmske fraflytter runder to millioner svenske kroner.
Det toppede sidste år med 3.605.122 skr.
Det betyder noget
Undertegnede har de seneste år været repræsenteret på Aalborg Auktionen, og her har “lyttebøfferne” været slået godt ud. Vi har haft fornøjelsen af at gå med danske og udenlandske købere, og lyttet til, hvad man som køber lægger vægt på.
Det enkelte individ er naturligvis det afgørende, men andre faktorer spiller også ind. Her kommer opdrætteren også i spil.
I 2022 var vi rundt med bla. Stein Larsen fra Norge. De andre år har vi bla. mødt Søren Kolberg på York, mens vi også har sparret med en række andre.
Vi kan derfor med sikkerhed skrive, at der også kiggers på, hvem der er opdrætter til den enkelte hest, når der skal handles.
Oplevelsen fra sidste år

Stein Larsen har i mange år været journalist, inden han sprang ud med eget travmedie. Han er en ihærdig travamatør i Norge med flere heste på træningslisten, og sidste år var Travet.dk med på sidelinjen da Kit Trøjborg indkøbt på Aalborg Auktionen.
Stein Larsen og kæresten havde et utal af heste til fremvisning, inden valget faldt på Kit Trøjborg. Inden man begyndte at byde, kontaktede man en træner.
Det var såldes på anbefaling af Bo Westergaard, som har storebroren at Kit Trøjborg blev handlet..
Vi har kigget alle auktionshestene igennem inden vi kom til Danmark, og brugt mange timer på dette. Vi ha kigget på de heste, som vi har sat kryds ved og Bo Westergaards ord vægtede da den endelige beslutning skulle tages, fortalte Stein Larsen.






