Ole Bender – Giver hår på brystet fremadrettet
Ole Bender har i 2020 haft god fart på staldens heste. Staldens startheste har tegnet sig for ni sejre, hvilket giver en sejrsprocent på mere end 20. Det er således en formstærk FVB-træner, der fredag tager turen til Charlottenlund Travbane.
Det gør Ole Bender med Great Challenger-sønnen Euro G K, som ejes af Peter Falck. Den 4-årige vallak står noteret for tre sejre, og til Travet.dk fortæller Ole Bender:
– Jeg kommer med en hest, der har gjort det godt i år. Det blev senest til en umotiveret galop, og der er ikke fundet fejl på hesten efterfølgende. I henhold til fredagens opgave, så selvom jeg er tilfreds med ham, så bliver det en svær opgave.
Han er yderligere hæmmet af et dårligt startspor, og det havde uden tvivl set anderledes ud, hvis han havde haft startspor 1 til 3. Han kunne så via hans starthurtighed få et godt løb, men det er ikke tilfældet denne gang, fortæller Ole Bender.
Jeg kører med fra start og vi må se, hvor vi havner. Fredagens start kan forhåbentlig være med til at give ham lidt hår på brystet til fremtidige opgaver og samtidig udvikle ham lidt. Hvis vi får en præmie, så er jeg tilfreds. –

Euro G K – Foto Burt Seeger
God udvikling i ham fremadrettet.
Med blot 13 starter og 46.250 kr. så er Euro G K en af de heste, man må formode indeholder yderligere udvikling fremadrettet. En vurdering Ole Bender er enig i.
– Vi er helt enige, og jeg tror på ham fremadrettet. Han er over 1.70 høj og en stor og ranglet hest, der ikke har haft for meget forståelse for tingene. Jeg synes helt bestemt at det hjælper på det, og generelt har hesten et godt fundament at udvikle sig på fremadrettet. –

Estrella Sisa – Foto Gorm Johansen.
Talentfuld hoppe ikke med i prøverne
Stalden hos Ole Bender tæller 13 heste og blandt disse, er den talentfulde hoppe Estrella Sisa. En hoppe, der aktuelt står med 8 sejre i 14 starter. Hesten fremgik ikke af startlisterne, og det har sin årsag.
– Estrella Sisa står aktuelt med halsproblemer, og helt præcist så er der tale om bronkitis. Det er selvfølgelig beklageligt, men hun har kun været en skygge af sig selv i de seneste to starter, forklarer Ole Bender.
Vi må komme igen, og hun er en fantastisk fin hest, som nok skal klare sig godt fremadrettet., afrunder Ole Bender. –
[useful_banner_manager banners=4 count=1]






