Nykøbing – Årets sidste løbsdag
Denne lørdag byder på travløb fra Nykøbing Falster. Dagens løbsdag indledes kl. 11.00 med dagens første løb og foruden dagens løb, så er der ligeledes spænding i kampen om at blive årets hest på banen.
Der er to heste, der har lige mange sejre inden i dag. Chap A P og Coolman har begge seks sejre, mens Evoque er en sejr bagefter med fem sejre. Chap A P og Coolman er begge på startlisten til formiddag.
Anders Rygaard fortæller således om Coolman til Fast Track Racing:
Han er havnet lidt yderligt på vingen. Men han har vist, at han er god i den her klasse, og han burde være den bedste hest i feltet. Kan han komme fornuftigt til derude fra, skal han være en god chance. Han har trænet fint og virker glad og tilpas, så vi håber på, at vi kan afgøre kampen om Årets Hest med en sejr. Det er en vinderchance. Kommer som den plejer. (Anders Rygaard Jensen)
Rene Kjær har ligeledes udtalt sig til Fast Track Racing omkring chancen til Chap A P.
Det er klart, at når hesten har vundet sine seneste mange starter på banen, så skal man jo tro på en stor chance igen. Man skal dog tage højde for, at det aldrig er nemt at give 20 meter, men uden uheld på vejen synes jeg, den skal være med helt fremme. (René Kjær)
Et baneprogram til i dag kan hentes her.
Foto af Danny Stenbæk.






