Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Emma Jonassen starter nyindkøbet

Travet.dk afholdte i slutningen af oktober måned en budrunde over løbshesten Etout Simoni. I dag gør den 4-årige traver sit første løb i Emma Jonassens træningsregi.

I forbindelse med købet kunne Emma Jonassen fortælle:

– Etout Simoni er købt i fællesskab med min far Anders og mor Lisbeth. Det var min far der opfordrede mig til at byde på hesten, og så har den jo en størrelse som tiltaler mig. Jeg har set dens seneste løb, og den virker tiltalende.

Jeg har ikke kørt løb i ca. tre år og vil gerne i gang igen og håber Etout Simoni er hesten, der kan give mig nogle gode oplevelser. –

Om Etout Simoni:

Etout Simoni er efter hoppen Axie Fair, hvis fem afkom har indløbet mere end 4,2 millioner kroner. Hendes bedste afkom er den danske toptraver Partout Simoni, der satte rekord 1.10,8 og indløb 4 millioner kroner. Partout Simoni er som Etout Simoni også opdrættet af Peter Simoni.

Etout Simoni har franske Up and Quick som far, og det er ikke en hr. hvem som helst. Up And Quick vandt således Prix d´Amerique i 2015 og nåede I alt 16 sejre samt 2,3 million euro.

Travet.dk har lørdag morgen været i kontakt med Emma Jonassen inden dagens start:

– Fint løb at komme igang med, med blot syv heste, virker fin i træning og gik et hurtig-arbejde på Skovbo for en uge siden, hvor vi kørte 25 uden hun på nogle måder var træt.

Umiddelbart skal hun være blandt de tre første, men vi kender hende ikke i løbs sammenhæng endnu, og vi ved jo at nogle heste kan være forskellige fra træning til løb.

Jeg har ikke noget minus at sætte på hende til i dag, fortæller Emma Jonassen til Travet.dk.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet