Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Ny grim hesteulykke

Ny grim hesteulykke

En 59-årig kvinde til hest kom lørdag formiddag alvorligt til skade i en færdselsulykke nær Sunds ved Herning.

Ifølge vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi red kvinden langs vejen, da hendes hest blev skræmt af en forbipasserende lastbil.

Heste1 scaled 1

Om ulykken

Hesten blev forskrækket, stejlede og ramte ind i lastbilens hænger, oplyser han.

Hesten omkom på stedet som følge af sine skader.

Kvinden blev efterfølgende fløjet til behandling i Aalborg. Kvinden blev fløjet med helikopter til behandling i Aalborg, men hun vurderes ikke at være i livsfare.

Ulykken fandt sted på Bækvej, som kortvarigt blev spærret, mens politi og beredskab arbejdede på stedet.

Færdselsulykken blev anmeldt klokken 10.23 lørdag formiddag.

Hest scaled 1

Vi har  i sidste måned skrevet

Teenagepige i voldsom ulykke

En 14-årig pige blev mandag eftermiddag fundet bevidstløs i en grøft ved Andaksvej i Kalundborg. Ved siden af hende stod tre heste.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi formodes hendes tilstand at skyldes en rideulykke.

En forbipasserende kvinde ydede førstehjælp, indtil redningsmandskabet ankom. Pigen blev herefter indlagt på sygehuset, hvor hun nu meldes i bedring og uden for livsfare. Politiet oplyser, at pigens familie er blevet informeret om hændelsen.

Hest

Flere ulykker med heste i år

Den 30. juni mistede en 16-årig pige livet i en tragisk rideulykke nær Silkeborg. Senere, den 19. august, omkom en kvindelig rytter og hendes hest i et færdselsuheld.

I maj måtte en hest skæres fri efter at være kommet alvorligt til skade i en rideulykke. Og i sidste måned kunne vi desværre berette om endnu en lignende hændelse, hvor en hest blev skræmt i trafikken, hvilket førte til en ulykke.

Ulykker med hestetransporter er ikke medtaget i denne oversigt, men alene i 2025 har vi registreret otte hændelser.

Tips til sikker omgang med heste

  • Sørg altid for at have en sikker flugtvej, når du er tæt på hesten.
  • Sno aldrig træktov, tøjler eller longeline omkring hænder, arme, ben eller krop.
  • Undgå at bruge magt eller kæmpe med hesten. Vær i stedet rolig, konsekvent og tydelig i dine signaler.
  • Væn hesten gradvist til andre dyr, nye genstande og uvante situationer.
  • Hold øje med, hvordan hesten reagerer på andre heste, og tilpas din håndtering derefter.

IMG 2067 scaled

Hav altid en flugtvej

Når du står ved siden af en hest, skal du sikre dig, at der er plads nok til, at du kan træde til siden eller komme væk, hvis det bliver nødvendigt. Undgå at sidde ned eller ligge på knæ tæt ved hesten, da det begrænser din bevægelsesfrihed.

Hvis du befinder dig i et snævert rum med hesten, som for eksempel under lastning i en trailer, skal du altid have en åben flugtvej bag dig. Sørg desuden for, at du aldrig er fysisk bundet til hesten – træktov, tøjler eller longeline må ikke vikles omkring din krop, så du hurtigt kan slippe fri, hvis situationen kræver det.

Kilder:

Kilde fra Dyrenes beskyttelse – Klik her.

Læs mere om sikkerhed i travsporten – Klik her.

Fotos af Travet.dk

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet