Nu er Forsgren velkommen på ATG Live igen
Forleden blev Lennart Forsgren sat på pause af ATG Live, men nu har partnerne udredt tingene og Forsgren er atter velkommen på den svenske travkanal.
Den svenske avis Aftonbladet kan nu meddelse, at partnerne har talt sammen og det gør, at ATG Live atter vil gøre brug af den tidligere svenske træner på sine udsendelser.
– Per Tellander, adm. direktør i Kanal75, ringede, og vi havde en meget hyggelig og frugtbar samtale. Det er nu blevet udløst, og det gør mig glad, siger Lennart Forsgren til den svenske avis.
Lennart Forsgren har med sagen in mente indset, at det ikke er alt, som dermed kan tåle at komme ud til TV-seerne.
– Jeg skal begynde at forstå, at nogle ting er upassende. Jeg er ikke dum i hovedet, men en anden generation. For mig var det ikke nedsættende, tværtimod en historie fra det virkelige liv. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at undskylde igen, hvis nogen blev fornærmet, fortsætter svenskeren.
Springer Halmstad og påsken over
Det var meningen inden sidste weekend, at Lennart Forsgren skulle have dækket løbene på Halmstad i eftermiddag, men det bliver ikke tilfældet.
Også i påsken var det meningen, at den tidligere Halmstad-træner skulle have været på et dobbeltprogram. Det bliver heller ikke til noget.
– Men så må vi se, når jeg arbejder igen, udtaler Lennart Forgren til Aftonbladet.
– Telefonen har været varm, siden artiklen udkom i denne uge, og jeg benytter lejligheden til at takke alle, der har været positive over for mig og mit job, afrunder svenskeren.





