Medierne ude med stor ros af Jensen
De svenske medier står i række for at rose Emoji og Flemming Jensen efter gårsdagens sejr.
Vi bemærker også en fin udmelding fra Aalborg-træneren inden løbet omkring at køre med fra start, og det kom præcis til at holde stik.
Det var også en Flemming Jensen som var meget klar i sin tale inden gårsdagens løb, og analyserer man lidt på udmeldingerne fra Aalborg-træneren, så er der ikke en finger at sætte på disse.
To V75-sejre, en plads i Paralympiatravet og 303.000 kroner indkørte var slutfacit for Flemming Jensen på Jægersro i går.
Det har givet massiv omtale i de nordiske travmedier, og det er ikke kun positivt for Flemming Jensen, men også for dansk travsport. Det skal man ikke ej forglemme.
Om Flemming Jensen
Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til flere Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset. I sidste sæson vandt Aalborg-træneren Dansk Hoppe Derby bag Golden C N.
Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite indenfor Dansk Travsport.
Når man snakker præstationer, så er det nærliggende at have fokus på trænerne. Det er dem der sidder i vognen, og det er dem der får medietiden. De danske trænere gør dog ikke tingene selv, og bagved en succesfuld træner, står også en familie og en række ansatte.
I Flemming Jensens tilfælde har Team Jensen været et fasttømret team med få udskiftninger gennem de senere år. Det vidner ikke kun om en god arbejdsplads, men også et godt og udviklende arbejdsmiljø.
En god leder, er også en dygtig kommunikator, og en god leder er ikke bange for at uddelegere opgaver. Det får man tilfredse medarbejdere af, og ikke mindst får man medarbejdere, der er parat til at tage en ekstra tørn, når det behøves.
Hos Team Jensen er Tina Jensen, Martin Bjerregaard, Julie Jensen, Rie Raun og seneste skud på stammen Mads Henriksen, er en stor del af succeshistorien om Flemming Jensen og hans mange fremgange.
Det er en team, som har været samlet i efterhånden mange år.
Tina Jensen er foruden mor, oppasser med mere også en dygtig opdrætter.
Foto Travet.dk.
–






